The AppStore badge

TEKNOSFÆREN


Vil du bytte dit ben for et robotben? (Med Daniel Wagner)

I femte sæson af Teknosfæren handler det om kroppen og teknologien. Om nogen af de teknologier og de udviklere, der forsøger at gøre kroppen til noget andet end det, den er fra naturens hånd. Og første episode handler om et emne, der er meget nært for Daniel, nemlig parasporten nu og i fremtiden. For Daniel Wagner er elite-paraatlet i 100 meter løb og længdespring. Og så er han netop hjemvendt fra de paralympiske lege i Tokyo. Ved hjælp af en højteknologisk benprotese kan Daniel ikke bare repræsentere Danmark blandt verdens bedste paraatleter, han kan også bevæge sig frit rundt udenfor atletikbanen. Og indenfor sportsteknologier er en rivende udvikling i gang. Præstationsingenør Andreas Top Adler fra Team Danmark fortæller om de teknologier, der hjælper med at sætte nye rekorder på banerne, og hvad der sker med parasporten i en nær fremtid, hvor højteknologiske proteser hjælper paraatleter med at give atleterne til de olympiske lege baghjul. Måske bliver det i fremtiden ligefrem muligt at blive hurtigere, springe længere og højere, bare man er villig til at bytte sit biologiske ben ud med et robotben?

6. dec.47:31

Dræberrobotter, desinformation og demokrati

Gennem fire episoder har Lawand Hiwa Namo, vært på denne sæson af Teknosfæren, undersøgt hvordan teknologi på mange måder er en trussel for demokratiet og den demokratiske samtale. Men hvad nu hvis teknologien ikke bare er en trussel for demokratiet, men en reel trussel mod vores sikkerhed - som nation og som borgere? Det undersøger Lawand i denne sæsons sidste episode. Fra dræberrobotter og til desinformationskampagner er demokratiet nemlig truet af selvsamme teknologier, som vi benytter til hverdag. Derfor kommer Henrik Ø. Breitenbauch, der er centerleder for Center for Militære Studier, forbi for at fortælle, hvordan fremtidens krig ser ud og om han er bekymret for om demokratiet består. Og går man med et drøm om at destabiliserer et demokrati, er en desinformationskampagne på sociale medier heller ikke et dumt sted at gribe ind. Det fortælle centerleder på Digital Democracy Centre på SDU og professor i politisk kommunikation på Amsterdam Universitet, Claes de Vreese. Så hvordan forhindrer vi, at demokratiets teknologier bliver vendt mod os selv? I næste sæson af Teknosfæren handler det om teknologien og menneskekroppen. Her er Daniel Wagner vært. Daniel er professionel para-atlet og kender derfor ikke bare sin fysik, men også teknologien på egen krop. Gennem 5 episoder ser Daniel på alle de steder, hvor mennesket bruger teknologien til at gøre kroppen til noget andet end den var fra naturens hånd. Daniel Wagner ser blandt andet nærmere på parapsort, biohacking, VR og nanoteknologier og undersøger, hvad der sker, når den teknologiske udvikling overhaler den menneskelige evolution.

29. nov.52:31

Like, Love eller Angry? Facebook flytter stemmer

Selvom du måske føler, at det efterhånden kun er dine forældre og din pinlige onkel, der bruger Facebook og selvom hadefulde kommentarer i kommentartråden har konsekvenser for deltagelsen i den demokratiske samtale, er platformen stadig et af de allervigtigste steder, hvor vi diskuterer politik i Danmark. Men platformen er også en guldgrube, når man skal overbevise potentielle vælgere. Det har Benjamin Rud Elberth, specialist i digital kommunikation, gjort til en af sine spidskompetencer. Ved at analysere klik og debattråde, kan han rådgive politiske kandidater om, hvorvidt det er padle tennis eller polo, der har vælgernes interesse. Og det flytter stemmer.Men hvilken rolle skal en amerikansk tech-gigant egentligt spille i det danske demokrati? Og hvad sker der, hvis danske politikere begynder at lefle for likes? Her på den anden side af kommunal- og regionalvalget, ser vært Lawand Hiwa Namo nærmere på, hvordan Facebook kan bruges til at skræddersy kampagner og målrette indhold utrolig specifikt. Men også de problematikker, der opstår i samme forbindelse.

29. nov.50:03

Skrig og skrål i det online forsamlingshus

“Din naziluder!” er bare en af de kommentarer, der møder Sanne Fahnø i kommentarsporet på Facebook, når hun afholder live-debatter som BTs debatredaktør. Og når vært Lawand Hiwa Namo står i Debatten på DR2 og debatterer boligrente, skriver folk på Facebook racistiske kommentarer.Denne episode af Teknosfæren handler om hvad internettet og de sociale medier har gjort for måden vi debatterer på. Og for vores ytringsfrihed. Hvilke emner bliver ikke diskuteret ordentligt i den offentlige debat, fordi de giver debattørerne indbakken fuld af dødstrusler? Og hvad sker der med demokratiet, hvis flere og flere, både politikere og privatpersoner, trækker sig fra debatten? Lawand Hiwa Namo får også besøg af Tobias Bornakke, partner i Analyse og Tal, der har udviklet en kunstig intelligens til at måle omfanget af hadefulde ytringer online. Og resultaterne er ikke ligefrem opmuntrende, heller ikke i forhold til hvilke indsatser Facebook selv gør for at bekæmpe had på platformen.

22. nov.51:33

Data vinder valget

Færre og færre danskere er medlemmer af et politisk parti. Derfor må partierne ty til nye metoder for at forstå, hvad der rører sig og optager vælgerne. Her kommer data ind i billedet. Med data kan man tilrettelægge sine politiske kampagner så de giver mest muligt genklang i blandt vælgerne. Men vært Lawand Hiwa Namo er bekymret for individualisering. Han har selv arbejdet med data og politik og på oplevet hvordan politiske visioner nogen gange viger pladsen for det, som data viser, at vil give mange stemmer.Men er det rigtigt, at data spiller så virkelig stor en rolle i dansk politik, som Lawand oplever? Eller er der i virkeligheden også demokratisk potentiale at hente data? Det spørger Lawand Hiwa Namo Sune Steffen Hansen om. Sune er partner i Rud Pedersen og vært på podcasten Pollster sammen med Jesper Claus Larsen, hvor de diskuterer politik og data. I studiet kommer også Martin Kaae Glarvig, der er CEO i Geomatic, der sælger sammenkørte dataregistre om os alle sammen til virksomheder - og politiske partier.

8. nov.51:57

Vis mere

TEKNOSFÆREN

Teknosfæren – alt det, som mennesket har skabt på jorden. Hver en genstand, fænomen og teknologi, vi har opfundet, tilføjer til bunken af ting i teknosfæren.

Men selvom vi har skabt teknosfæren, kan det føles som om, vi mister kontrollen med den. For vores verden er fyldt med elektronik, mekanik og maskiner. Nogle gange er de irriterende og påtrængende, andre gang usynlige og næsten magiske; nogle gange begrænser de os, andre gange frisætter de os.

I ‘Teknosfæren’ kommer forholdet mellem mennesker og opfindelser på prøve, når sæsonens vært undersøger, hvordan teknologi påvirker netop deres hjørne af verden.

Gennem fem samtaler udforsker værten om teknologien er en allieret eller en modstander til den kamp, værten udkæmper i hverdagen. Om teknologien kan hjælpe os med at forbedre miljøet, vores sundhed og meget andet. Eller om teknosfæren helt har taget magten fra os.

Over fem sæsoner kommer nye hjørner af teknosfæren under lup, når værterne undersøger der, hvor menneskelivet interagerer med teknologien. Hver sæson har en ny vært.

I første sæson undersøger Gittemarie Johansen, som på Youtube og Instagram går under navnet Gittemary, hvordan teknosfæren påvirker alt det udenom tingene, miljøet og klimaet.

I anden sæson er Nikita Klæstrup vært. Nikita er tv-tilrettelægger, influencer og frem for alt, så er hun feminist. Derfor handler sæsonen denne gang om køn og teknologi. Nikita undersøger, mænd, der hader kvinder online, hvordan internettet kan blive tryggere for flere, kommer på fornavn med oversete kvinder i tech-historien og spørger – burde vi alle være datafeminister?