Touché

4. december 2020

UNGDOMSPOLITIKERPANEL: Hvor grøn er den nye skattereform egentlig?

I dagens program stiller vi skarpt på tre emner, som vores panel af ungdomspolitikere har taget. Vi vender den nye skattereform og debatterer, om den egentlig er så grøn, som regeringen påstår. Er CO2-afgifter vejen frem og er der en grænse for, hvor meget det må koste skatteborgerne at redde klimaet? Vi skal også snakke om seksualundervisning i folkeskolen, som ifølge en af vores paneldeltagere er mangelfuld. Vi diskuterer, om seksualundervisning har spillet fallit med et forældet syn på emnet og spørger blandt andet, om et særligt kursus skal være obligatorisk for folkeskolelærerne. Til sidst skal det handle om ghettolovgivningen, som af flere årsager igen er blevet aktuel. Ghettolisten er blevet opdateret, og den 13. december udløber et borgerforslag, som vil have ordningen afskaffet. Vi debatterer, om ghettoloven virker, eller egentlig bare er racistisk. Medvirkende: Simon Fendinge, Liberal Alliances Ungdom Emilie Payami, Rød-Grøn Ungdom Nicklas Hackman, Alternativets Unge Vært: Pauline Kloster Producer: Søren Engelbrecht Redaktør: Andrea Bøtker

Abonnér på Touché 👇

Andre episoder fra Touché