The AppStore badge

STATUS – UNGDOMSPARTIERNES EKSISTENSBERETTIGELSE

25. jan.53:10

Beskrivelse

Lørdag d. 16. udgav Politiken debatindlægget ”Ungdomspolitik er en maskinfabrik af hjernevaskede unge”, som tidligere medlem af Liberal Alliances Ungdom, Sofie Stenmann Beck, havde skrevet.
Det satte endnu engang kog i debatten om partier, partisoldater, grupperinger og magtens centrum. For hvad gør det ved vores demokrati, at Christiansborg er udgjort af partier, der i fællesskab står bag hinanden – hvad sker der med dem, der står uden for grupperingerne? Har vi et demokratisk problem, hvis politik og den demokratiske debat reduceres til grupperinger og sociale relationer?

Debatindlægget har mødt kritik fra adskillige ungdomspolitikere, der forsvarer deres ungdomsparti, og ikke kan genkende det billede som bliver malet. Men for 2 dage siden, d. 23. januar beskriver tidligere kampagneansvarlige i Venstre Ungdom i et facebookopslag en kultur, der har ført til hans tilbagetræden. Jeg citerer; ”I VU hersker en kultur med destruktiv benspænderi, egentlig mobning og dybt grænseoverskridende personangreb. En kultur hvor vi glemmer, hvad vores fælles liberale mål er, men i stedet, når chancen byder sig, laver to-fods tacklinger på egne medspillere. Dét står i modsætning til konstruktive inputs, et inspirerende og nytænkende arbejdsklima, hvor man hjælper hinanden i det fælles mål om et mere liberalt og frisindet Danmark.”

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat – der var – og som kommer til at forme det, der kommer.

Detaljer

25. jan.53:10af LOUD