Feedet

8. juni

Mille og veninderne giver hinanden point for at kysse, drikke sig stive og knalde

Kys en person og få ét point. Bol en dreng med studenterhue og få fem point. Kast op og få et minuspoint. På TikTok florerer der lige nu en masse lister med forskellige regler til det, der hedder Hot Girl Summer Challenge. Kort sagt går det ud på, at veninder dyster mod hinanden ud fra en liste med forskellige ”dares”, der alle giver enten plus- eller minuspoint. Her giver kvinderne hinanden point for fx at drikke sig fulde, kysse med folk eller have en trekant. Men er det frigørende - eller er det en farlig leg, der får unge kvinder og piger til at gå over deres egne grænser? Vi ser på, hvad Hot Girl Summer Challenge er, hvorfor nogle gør det, og hvorfor flere eksperter er bekymrede over trenden. Medvirkende: Mille Petersen, har sabbatår. Eva Fog, digital pædagog og ekspert i børn og teknologi. Malene Engsig Brodersen, sociolog og Ph.D.-studerende, Aarhus Universitet. Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Tilrettelægger: Kirstine Mossin, Agnes Vesth og Jacob Jægesen. Redaktør: Amanda Holmen

Abonnér på Feedet 👇

Andre episoder fra Feedet

Andre podcasts