Babylon

26. maj

Guru: Rammer Simon Kvamms satiriske pil plet?

Simon Kvamm har lavet en ny komedieserie om lifecoachen Andreas Mertz. Historien er meget simpel; Andreas vender tilbage til barndomsbyen Silkeborg efter nogle år i hovedstaden. Han bliver genforenet med sin gamle barndomsven Ralf, som bliver spillet af Brian Lykke. Bevæbnet med engelske floskler tror Andreas, at han kan coache alt og alle. Det sætter Ralfs liv på den anden ende, krydret med en masse pinlige og tåkrummende episoder, som skal få coaching verden til at virke både fjollet, useriøs og latterlig. Samtidig bøvler Andreas selv med en masse ting, som hans egen coach, eller guru, spillet af Frederik Cillius Jørgensen hjælper Andreas med, med større eller mindre succes. Seriens drivkraft er, ifølge Simon Kvamm selv. at lave et sjovt – og måske ubehageligt – destillat af den performancekultur, som er overalt. For Simon Kvamm mener, at vi i stadig større grad går til vores liv, som var det en sportspræstation, siger han til DR. Men når man gerne vil lave sjov med coachingkultur, så skal det jo tage afsæt i noget virkeligt, så hvor meget plet rammer Simon Kvamm og co, når de skyder en satirisk pil efter coaching-verden. Og derfor har vi fået coach Sofia Manning, som driver en coachvirksomhed og en coachuddannelse på Frederiksberg. Gæst: Sofia Manning Vært: Frederik Westergaard Musik: Upright, Simon Kvamm

Abonnér på Babylon 👇

Andre episoder fra Babylon

Andre podcasts