FEEDET

29. juli 2020

Dagens sommergæster - Gigis' Sorena Sanjari og Adrian Hosseinpour

Vi har besøg af Sorena Sanjari og Adrian Hosseinpour, der udgør lige under halvdelen af satirekollektivet Gigis. Næsten 70.000 følger de fem barndomsvenners youtube-kanal, de har haft satireprogrammet ”Gigis Ravdio” på P3, og så er kollektivet biografaktuelle med animationsfilmen Blokhavn, der tager kærligt pis på det københavnske indvandrermiljø. Vi vender, hvordan de seks shababs-venner fra Gigis-universet endte på det hvide lærred post-corona efter tre års hårdt arbejde, og diskuterer hvordan satirekollektivet bevæger sig adræt på grænsen mellem selvironi og hyggeracisme. Sidst deler Sorena og Adrian ud af deres karriereguldkorn. Sorena kommer nemlig fra skolelærertilværelse, som han gav op til fordel for at satse fuldtid på satirekollektivet, mens Adrian, der ligger stemmer til de fleste af karaktererne i Gigis, smed CBS-uniformen og gav afkald på en lovende karriere som revisor for at hoppe med de andre på satire-vognen på fuld tid. Medvirkende: Sorena Sanjari og Adrian Hosseinpour fra satirekollektivet Gigis

Abonnér på FEEDET 👇

Andre episoder fra FEEDET

Andre podcasts