Feedet

21. april

Bye bye Super League?

Man kan roligt sige, at der gik et chok igennem fodboldverden i mandags, da 12 klubber fra England, Italien og Spanien gik sammen om at lave en udbryderliga med navnet Super League. Nyheden fik en hård medfart fra fodboldfans, og de to store internationale fodbold organisationer UEFA og FIFA har blandt andet truet med, at Super League-klubberne bliver smidt ud af de hjemlige eller europæiske turneringer. Og at spillere fra Super League-klubber ikke får lov til at repræsentere deres respektive landshold i officielle landskampe - heriblandt EM og VM. Men nu kan man roligt sige, at Super League hænger i en tynd tråd. I løbet af tirsdag aften lød det, at fodboldklubberne Chelsea og Manchester City ville trække sig ud af turneringen – og nu har alle de 6 engelske klubber officielt meldt ud, at de trækker sig fra projektet. Men hvordan kom vi til et sted, hvor fronterne blev trukket så hårdt op? Det forsøger vi at finde svar på i dag. Medvirkende: Jesper Jørgensen, partner i Deloitte Danmark Clark James, medstifter af LFC Family Søren Wennerwald der er redaktør på FCbarselona.dk. Tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen Værter: Mathias Pedersen og Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen

Abonnér på Feedet 👇

Andre episoder fra Feedet

Andre podcasts