Den Brogede Vej

4. maj

#52 - Michael Schøt

Michael Schøt debuterede som standupkomiker i 1999, og er især kendt fra sine satiriske taler om aktuelle samfundsemner, som han uploader hver uge under navnet Schøtministeriet. I denne uge er Michael Schøt ugens gæst i Den Brogede Vej, og her fortæller han om, hvordan standup startede som en hobby for ham, og hvordan han som ung ikke tænkte, at det kunne blive den levevej, som det senere hen er blevet for ham. Michael Schøt fortæller også om hans skoletid på Sorø Akademi, hvor han første gang fandt motivation for at lave “fis og ballade” med dem, der var højere oppe i systemet og hierarkiet. I afsnittet fortæller Michael Schøt også om, hvordan han efter mere end 20 år i standupbranchen har lært, at det vigtigste i hans arbejde er at kunne håndtere sin egen kreative proces og kun vælge de opgaver til, hvor der er optimale rammer for et kreativt arbejdsrum. Den Brogede Vej er et portrætprogram, hvor vi gør op med forestillingerne om den perfekte karrierevej og lader gæsten fortælle den ærlige version. For ingen er perfekt, og ingen livsvej er lige. Heller ikke selvom CV’et ser sådan ud. Lyt med, når vi bryder med perfektionsidealet og viser at karriere kan være mange ting, og at vejen gennem livet næsten altid er en broget affære.

Abonnér på Den Brogede Vej 👇

Andre episoder fra Den Brogede Vej

Andre podcasts