ALL CAPS

27. november 2020

#30 Digitale mandefællesskaber, røde piller, anti-ligestilling, PUAs, og Twitter Fleets...

I sidste uge udkom rapporten “Under indflydelse” lavet af Cybernauterne og Daregender som handler om meningsfællesskaber på digitale platform, der dyrker had, chikane og vold mod kvinder og generelt modstand mod ligestilling og feminisme. I den undersøgelse, der ligger til grund for rapporten har I indsamlet godt 12 milioner kommentarer fra YouTube-videoer, Discord-servere, Facebook-grupper, Instagram og Telegram. I onsdags udkom en anden rapport - denne gang fra Center for Digital Pædagogik. Den hedder The Angry Internet og omhandler faktisk meget af det samme. Derfor dykker vi i denne episoder ned i de her mandefællesskaber, der dyrker de traditionelle kønsroller, modstand mod feminisme og som har en følelse af at være maginaliserede og undertrykte. For hvad kan denne følelse fører til i yderste konsekvens og hvad gør vi for at undgå, at flere ikke havner i de her fællesskaber? Vi skal også se på, hvordan tonen fra de mere ekstreme influencere og politiske youtubere siver ud og prøver at hive folk ind fra kommentarsporene på de mere mainstream-kanaler. Med i studiet er Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne og Lars Kramhøft som er prisvindende forfatter til den grafiske roman “Noget frygteligt er altid lige ved at ske”, som handler om en ung mand, der flirter med mandefællesskaber, da han finder sig selv i en dyb depression og personlig krise. Vi runder også lige et mindre kontroversielt emne, nemlig Twitters lancering af deres eget story-format, som de kalder for Fleets. Med til at tage snakken om storyens udvikling fra Snapchat til Twitter er Lars K Jensen, digital rådgiver og indehaver af nyhedsbrevet Digital Ugerevy. LINKS: Cybernauterne: https://cybernauterne.dk/ Rapporten “Under Indflydelse” (af Cybernauterne og Daregender): https://bit.ly/3nYWLZc Rapporten “The Angry Internet” (af Center for Digital Pædagogik): https://bit.ly/3lanxvQ Maia Kahlke Lorentzen på Twitter: https://twitter.com/maiakm Lars Kramhøft på Instagram: https://www.instagram.com/larskramhoft/ Lars Kramhøft: http://larskramhoft.dk/ Rabbit Hole: https://nyti.ms/3madFU8 No Filter (bog af Sarah Frier): https://bit.ly/33iDPwD Angry White Men (bog af Michael Kimmel): https://bit.ly/3q5itfF Nu snakker vi om det (podcast): https://apple.co/39izn4H Hbomberguy (YouTuber): https://bit.ly/2Ky5sen

Abonnér på ALL CAPS 👇

Andre episoder fra ALL CAPS

Andre podcasts