Den Brogede Vej

21. september 2020

#21 - Emma Holten

Emma Holten er gæst i denne udgave af Den Brogede Vej. Her fortæller hun hvordan det er at være feminist i den offentlige debat i Danmark, hvordan hun ser på begrebet 12-talspige, hvordan det er at skabe en karriere på baggrund af en krænkelse og hvorfor det er så vigtigt for hende at bruge notesbøger. Ordet karriere er for Emma Holten en besynderlig størrelse der giver et billede af selvrealisering. Det kan nemlig være svært i en tid hvor arbejdslivet for mange nyuddannede unge er præget af prækære arbejdsforhold. Hør Emmas oplevelse af at være feministist og aktivist og hvordan man som ung kvinde ofte bliver tvunget til at inddrage sit privatliv for at være interessant for medierne i Danmark. Den Brogede Vej er et portrætprogram hvor vi gør op med forestillingerne om den perfekte karrierevej og lader gæsten fortælle den ærlige version. For ingen er perfekt, og ingen livsvej er lige. Heller ikke selvom CV’et ser sådan ud. Lyt med, når vi bryder med perfektionsidealet og viser at karriere kan være mange ting, og at vejen gennem livet næsten altid er en broget affære. Vært: Anna Asghari Produceret af Ungdomsbureauet for Radio LOUD

Abonnér på Den Brogede Vej 👇

Andre episoder fra Den Brogede Vej

Andre podcasts