Familiekursus for familier med børn med høretab 5-14 år

Hvornår:
30/09/2017 – 01/10/2017 heldags
2017-09-30T00:00:00+02:00
2017-10-02T00:00:00+02:00
Hvor:
Hotel Legoland
Åstvej 10
7190 Billund
Danmark
Kontakt:
Familiekursus for familier med børn med høretab 5-14 år @ Hotel Legoland | Billund | Danmark

Der følger helt særlige udfordringer og omstændigheder med for hele familien, når en familie har et barn med høretab. Høreteknik, sociale relationer, institutioner, auditiv og sproglig stimulering er blot nogle af de områder, familierne skal tackle i hverdagen. Erfarings- og vidensudveksling kan hjælpe familierne med håndtering af alle disse særlige forhold.

Formål med kurset

Det overordnede formål med kurset er at ruste familierne til at tackle hverdagens små og store udfordringer. Forældrene vil få faglig viden, praktiske råd og mulighed for erfaringsudveksling gennem foredrag, debatter og drøftelser i mindre grupper. Kurset har fokus på hele familiens situation og giver mulighed for at drøfte usikkerhed og holdninger og få svar på spørgsmål i et lukket forum, hvor fagpersonale har tid til spørgsmål og svar. Kurset er enestående af sin slags, idet der ikke udbydes lignende tilbud indenfor sundhedsvæsenet. Børnene med høretab vil i løbet af kurset møde ligesindede og skabe vigtige relationer, mens deres søskende både vil møde andre børn med høretab og andre søskende, der ligesom dem selv har en søster eller bror, der nogle gange tager lidt mere af forældrenes opmærksomhed. I løbet af kurset bliver børnene passet af kvalificerede passere, der har bred erfaring med høretab, og som arrangerer hyggelige aktiviteter for børnene i trygge rammer.

Hvem kan deltage?

Alle familier, der har børn med høretab i alderen 5-14 år, og som har oprettet et familiemedlemskab i Decibel, kan deltage på kurset. Kurset er målrettet hele familien og er tilrettelagt, så både forældre, søskende og børn med høretab får mest muligt udbytte.

 

Det er også muligt at tilmelde sig weekenden som dagskursus. Tilmeldingsfrist 1. september 2017.

 

Der er mulighed for at få kurset betalt af kommunen som en merudgift.

Læs mere her: https://decibel.dk/aktivitet/familiekursus-for-familier-med-boern-med-hoeretab-5-14-aar-2017/