Døves kulturdage i Bergen – for 50. gang

Hvornår:
24/08/2017 – 27/08/2017 heldags
2017-08-24T00:00:00+02:00
2017-08-28T00:00:00+02:00
Hvor:
Bergen Døvesenter
Kalfarveien 79
5018 Bergen
Norge
Pris:
550 - 750 NOK
Kontakt:
Bergen Døvesenter
Døves kulturdage i Bergen - for 50. gang @ Bergen Døvesenter  | Hordaland | Norge

768 personer har i skrivende stund booket en plads til den største, årlige event for døve i Norge: Døves Kulturfestival, som fejrer sit 50-års jubilæum i Bergen, Norge den 24.-27. august 2017.

Døves Kulturdage, som eventet officielt hedder, har eksisteret siden 1967. Traditionelt set skiftes de norske byer til at varetage værtskabet, og i år er det Bergen, som er vært for festivalen. Bergen blev grundlagt lige efter slutningen af vikingetiden, i 1070, af den norske konge, Olav Kyrre. I dag er byen den næststørste by i Norge med omkring 300.000 indbyggere.

I løbet af Kulturdagene vil man kunne opleve byen og området fra sin bedste side – og programmet er spækket med mange nationale såvel som internationale indslag: bl.a. den norske teater Manu og John Maucere såvel som Magic Morgan fra USA. Bergens Døvecenter, som er hovedarrangør sammen med hhv. Bergen Kommune, Extrastiftelsen, SuperVisuell og Norges Døveforbund fortæller på websitet:

-Bergens Døvecenter blev grundlagt i 1880 og har altid haft et stærkt fokus på tegnsprog. Vi er vældig stolte af at være vært for 50-års jubilæet for Døves Kulturdage. Vi ser frem til en underholdende festival med besøgende fra både Norge og udlandet.

Se programmet og tilmeld dig via linket her.