Tre foreløbige scenarier for tolkeområdets fremtid fremlagt

Både tolkebrugere og tolke samt organisationer og tolkefirmaer lever fortsat i uvished omkring hvad der skal ske med fremtidens tolkeområde. Der er foreløbig blevet præsenteret tre mulige scenarier, der dog langtfra er færdigbehandlede.

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Pixabay

Der er mange, der venter på hvad der skal ske på tolkeområdet, men alt tegner til, at alle aktører må vente yderligere på at få mere at vide. For tre uger siden uger siden blev det andet møde i følgegruppen for tolkeområdets fremtid.

Tre scenarier præsenteret

Børne- og Socialministeriets tværministerielle arbejdsgruppe præsenterede til mødet tre scenarier, som skulle danne grundlag for fortsatte drøftelser med følgegruppen. Derefter blev følgegruppen delt i tre grupper, der fik tid til at diskutere sceneriarierne. Scenarierne er ikke offentliggjort nogen steder, men tolkeforeningen SKOPOS har givet et oprids af scenarierne på deres Facebookside og det er herfra, LOUD kan skitsere:

SCENARIE 1

Tolkeområdet fortsætter som det gør  dag, men med en videreudvikling af Tolkeportalen, som hører til under Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM). Her kan DNTM lave aftaler med endnu flere sektorer og ministerier, og alle styrer fortsat deres egne bevillinger.

SCENARIE 2

Der oprettes en samlet myndighed, der administrerer alle bevillinger, og som skaffer tolke til opgaverne. Denne myndighed kan lave fælles udbud, der gælder for alle sektorer og ministerier – blandt andet Børne- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigesesministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.

SCENARIE 3

Der etableres et samlet, centralt sted, der  bevilliger alle tolkeopgaver og derefter opkræver hos de relevante sektorer og ministerier. Men der bemærkes, at dette ikke harmonerer med sektoransvarsprincippet.

Modellerne er ikke uddybet til fulde

Mie Henriette Eriksen, souschef hos Kontoret for Handicap, ønsker ikke at dele scenarierne, men understreger, at der er tale om nogle scenarier, der hverken er endelige eller uddybet til fulde, men skitser, som arbejdsgruppen nu – efter også at have fået følgegruppens input – skal arbejde videre med i dens endelige afrapportering.

Der er en forventning om, at arbejdsgruppen har noget klar efter sommer, og så er det planen, at rapporten sendes i høring til interessenterne på området.

Baggrund ikke offentliggjort

Det er ukendt, hvor meget konkret viden, den tværministerielle arbejdsgruppe har opsamlet omkring tolkeområdets mange udfordringer: Udbudsrunderne, prispresset, aftaler med nye aktører uden viden om tolkning, tolkenes flugt fra branchen, nye tolkes usikkerhed, hård konkurrence, misbrug af tolkebevillinger, skærpet kontrol fra jobcentrene, døve, der ikke kan få tolkebevilling, flaskehalsproblemerne på fjerntolkeområdet og den generelle forvirring omkring reglerne.

Feedback fra DDU

Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) er de eneste i følgegruppen, der konkret har ytret deres mening omkring fremlæggelsen for tre uger siden:

– Vi føler begge, at vi har pointeret de vigtigste ting omkring tolkeområdet. Der skal være mulighed for frit tolkevalg (især indenfor uddannelsessektoren), og alle skal have ret til tolk, uanset bopæl. Vi har også meddelt, at udbudsstrukturen har gjort, at tolkemarkedet har haft meget svære vilkår de seneste par år. Vi er meget glade for at få mulighed for at deltage og komme med vores synspunkter. På minussiden kan der nævnes at forberedelsen ikke var optimal og at de fastholder at der skal være udbud på tolkeområdet, fortæller Michael Steenberg, sekretariatsleder, og Andreas Kronlund, bestyrelsesmedlem.

Følger sagen tæt

LOUD følger fortsat tolkeområdet. Tips og input modtages gerne til redaktion@loud.land. Alle henvendelser bliver behandlet med fortrolighed.