Sverige fejrer tegnsprogets dag med læserbreve og debatartikler

Anerkendelsen af svensk tegnsprog fandt sted den 14. maj 1981, og i dag markerer den svenske døveforbund, Sveriges Dövas Riksforbund (SDR) og tilhørende foreninger dagen ved at bombardere landets lokalaviser med budskabet: Tag ansvar og styrk tegnsprogets stilling – også på det kommunale niveau.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Pixabay

– I dag er det tegnsprogets dag! Den 14. maj for 37 år siden erkendte den svenske parlament svensk tegnsprog som døves førstesprog. Dagen fejres på forskellig vis rundt omkring i landet og bliver gjort opmærksom på i forskellige sammenhænge, fortæller SDR på forbundets Facebookside.

Døveforeninger sætter tegnsprog på dagsordenen
SDR er talerør for forbundets 4.000 medlemmer, som er fordelt i 20 døveforeninger. Derudover arbejder SDR tæt med syv andre tilsluttede organisationer, der også kæmper for at fremme svensk tegnsprog og døves muligheder i samfundet.

– Vores foreninger har i dagens anledning indsendt læserbreve og debatartikler til lokalaviser, hvor vi sammen opmuntrer Sveriges kommuner til at løfte svensk tegnsprog, så det får en lige så stærk stilling som andre minoritetssprog, siger SDR og tilføjer:

– At sikre at døve medborgere i landets kommuner får svensk tegnsprog, hvad enten det er i folkeskolen eller i form af modersmålsundervisning, i ældreomsorgen eller andre sammenhænge giver vores medlemmer og øvrige døve medborgere fuld deltagelse i lige netop den kommune, de er vokset op i eller er flyttet til.

Kommunerne har et ansvar over for svensk tegnsprog
Mattias Hellöre fra Dalarnas Døveforening har skrevet en debatartikel til Dalarnas lokalavis, Dala-Demokraten, hvor han forklarer hvorfor og hvordan kommunen bør styrke den lokale indsats for at sikre svensk tegnsprog. Han opfordrer i læserbrevet kommunen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan styrke svensk tegnsprog på et kommunalt plan:

– Svensk tegnsprog har i mange henseender store ligheder med de nationale minoritetssprog, siger Mattias, og uddyber:

– Det (svensk tegnsprog, red.) er et minoritetssprog, som bliver brugt af flere generationer. Svensk tegnsprog har også som et nationalt minoritetssprog prøvet at blive udsat for undertrykkelse og stigmatisering af majoriteten i samfundet. Derfor blev svensk tegnsprog sidestillet med nationale minoritetssprog, da sprogrådet blev oprettet i 2009. Derigennem blev det understreget, at alle har et ansvar for at beskytte og fremme det svenske tegnsprog.

Tegnsprogsdagen er en historisk milepæl
I Blekinges lokalavis, Sydöstran, minder Blekinges Døveforenings ordfører, Ulf Olsson, læserne om, at døve børn i Sverige kun har haft retten til at få undervisning på tegnsprog i knap 40 år:

– Anerkendelsen af svensk tegnsprog indebar blandt andet, at døve børn i begyndelsen af 1980’erne fik ret til at blive undervist på svensk tegnsprog på døveskolerne – for første gang i knap 100 år. Det er svært at forestille sig, at det ikke engang er gået 40 år siden det skete, skriver Ulf Olsson i læserbrevet.

I læserbrevet gentager Blekinges Døveforening den samme mantra, som Dalarnas Døveforening og Sveriges Dövas Riksforbund også har fremført:

For at sikre ligestilling hos døvesamfundet i Sverige såvel som i kommunerne, skal Blekinge kommune  tage ansvar og sikre svensk tegnsprog de samme rettigheder og muligheder som andre minoritetssprog.

Danskerne har også en tegnsprogsdag
Den 13. maj 2014 anerkendte et enigt Folketing, at dansk tegnsprog var et sprog på linje med dansk. Her blev det vedtaget, at Dansk Sprognævn skulle overvåge udviklingen i dansk tegnsprog og arkivere tegn. I dag er har Dansk Sprognævn derfor en underafdeling med titlen “Afdeling for Dansk Tegnsprog”. På webben kan du blive klogere på dansk tegnsprog.