Det frie tolkevalg: Hvad betyder det?

Blandt de fleste tolkebrugere er det vigtigt, at man frit kan vælge tolk eller tolkefirma. Men hvad betyder det i praksis, og hvor har tolkebrugerne frit valg, og hvor har tolkebrugerne det ikke? Hvorfor er det vigtigt med frit tolkevalg, og hvad betyder det, hvis man som tolkebruger ikke selv frit kan vælge tolk? 

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Pixabay

Frit valg af tolk kan betyde, at tolkebrugeren selv kan bestemme hvilken tolk eller hvilket tolkefirma vedkommende bruger. Bruger man et tolkefirma, er der også forskel på, om man får den tolk man ønsker, eller om firmaet bestemmer, hvilken tolk man får. Det kan også betyde, om brugeren selv kan bestemme tolkeform; dvs. om tolkebrugeren ønsker fysisk tolk og/eller fjerntolk.

Det frie valg fra tolkebrugerens synspunkt

Det er vigtigt for de allerfleste tolkebrugere, at man har indflydelse på hvilken tolk man får, således at tolken passer bedst til netop den opgave, eller som matcher bedst med den tolkebrugeren – i form af aflæsning, tegnsprog og så helt almen kemi. Det er ikke altid, at tolkens løn, erfaring eller certificeringer gør vedkommende til et bedre match.

Nogle gange er det afgørende for tolkebrugeren, hvem der tolker, andre gange er det mere underordnet. Men det kan gå ud over tolkebrugeren, hvis den tolk, der kommer, ikke passer til vedkommende eller opgaven. Kommunikationen kan risikere at bryde sammen.

Det er ikke altid, at tolkebrugeren har frit valg af tolk, hvis vedkommende får tolk fra et større tolkefirma. Nogle tolkefirmaer er gode til at levere den/de tolke til tolkebrugeren, som vedkommende ønsker, og andre firmaer leverer blot en tolk – ikke altid i overensstemmelse med tolkebrugerens ønsker. Der er forskelligt fra firma til firma, hvilket serviceniveau de leverer.

Der er, redaktionen bekendt, ikke nogen steder, hvor tolkebrugerne 110% er garanteret, at de selv må bestemme, hvilken tolk de får.

Tolkebrugere har ikke frit valg til uddannelser

Uddannelsesområdet hører til under STUK, som gennem udbudsrunder har indgået aftaler med en række tolkefirmaer i alle fem regioner i Danmark. Det er kun disse firmaer, tolkebrugerne må bruge. Det billigste firma, der byder ind på en opgave, får den tildelt.

Hvis tolkebrugeren ikke er tilfreds med tolkningen skal det dokumenteres grundigt, at der er tale om en mangelfuld levering, for at tolkebrugeren kan få lov til at skifte til et andet firma, og der er stadig ingen medindflydelse. Det er meget sjældent nok, at tolkebrugeren ikke er tilfreds med serviceniveauet/tolkene.

Får man lov til at skifte, bliver det igen det (næst)billigste firma, der byder ind på opgaven, der får den. Det er i henhold til de udbudsretlige regler, fortæller STUK.

Tolkebrugerne har ikke frit valg på sygehusene

Sygehusene hører til under Danmarks fem regioner. Alle fem sygehuse har indgået aftaler med lokale tolkefirmaer udenom udbud. De gør det for at lette deres egen administration.

Derfor kan tolkebrugerne som hovedregel ikke få tolke fra andre firmaer end de firmaer, sygehusene har lavet en aftale med. Men det er set før, at forskellige afdelinger på samme hospital ikke har fået samme besked om, hvordan de skal håndtere døve patienter når der skal bestilles tolk. Derfor kan det ske, at døve oplever forskellige procedurer.

Her er det område, der skaber flest problemer for tolkebrugerne, da samtaler forbundet med sygehusene ofte er stærkt følsomme og i nogle tilfælde traumatiske.

Tolkebrugere har delvist frit valg på det sociale område

Sociale tolkninger hører til under Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM). Her kan tolkebrugerne frit vælge tolk ud fra de tolkefirmaer, der efter udbud har indgået en aftale med DNTM i deres region. Hvis det ønskede tolkefirma ikke har en aftale med DNTM, kan tolkefirmaet ikke få betaling for opgaven.

DNTM har netop meldt ud, at de mener, at de firmaer, de har indgået en aftale med, sagtens selv kan dække opgaverne, og at det ikke er nødvendigt med underleverandører. Eneste mulighed for at tolkebrugerne kan få de tolke, de ønsker, er derfor, at de firmaer, der har en aftale med DNTM, ansætter flere tolke.

Hvad fjerntolkning på det sociale område angår, har tolkebrugerne ikke frit valg. Man skal bruge det firma, som DNTM har indgået en aftale med.

Tolkebrugerne har frit valg på arbejdsmarkedet

Tolkebrugere, der skal have tolk til deres arbejde, hører til under Danmarks 98 jobcentre. Her kan tolkebrugeren i princippet frit vælge tolk. I følge Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan tolkebrugerne selv vælge tolk, så længe satsen ikke overstiger satsen fastsat af Center for Døve (tolkefirmaet CFD Tolkebooking). Så man i princippet ikke bundet af at have valgt en leverandør til tolkninger på job, men kan frit skifte eller blande.

Tolkebrugeren kan ligeledes frit vælge mellem om man ønsker en fysisk tolk eller en fjerntolk. Det har en principsag om døve frisører, der i 2013 blev påbudt fjerntolkning af kommunen, afgjort. Valg af tolkeform er ikke noget, kommunen bare kan gå ind og pålægge tolkebrugeren.

På det seneste har vi set flere jobcentre, der begynder at fortolke reglerne forskelligt, eller også ved sagsbehandleren intet om tolkebrugerens behov. Og det skaber problemer for tolkebrugerne at få det antal timers bevilling, som de har behov for.

På alle andre områder

Kommunerne betaler også en del til tolkning, blandt andet på skoler og institutioner. Her er der ingen faste regler. Nogle steder kan tolkebrugerne selv bestille tolk, andre steder bestiller instituttet, fordi de har indgået en betalingsaftale med et tolkefirma på samme vis som hospitalerne.

Der er fortsat mange områder, hvor betaling af tolk fortsat er uafklaret. Der er mange forskellige måder at administrere dette på. Nogle steder tillader tolkebrugerne selv at bestille tolk, og så bliver betalingen afklaret mellem stedet og tolkefirmaet. Andre steder har selv allerede indgået aftaler med tolkefirmaer, og derfor skal tolkebrugerne vælge det pågældende firma.