Døveejede virksomheder boomer i USA

Mere end 30 døve personer i den texanske by, Austin, har smøget ærmerne op og startet deres eget virksomhed. Det er ikke uden grund, at Austin i fjor kåret som en af USA’s bedste byer for iværksættere, mener de døve ejere af restaurantkæden “Crepe Crazy”, der netop har åbnet restaurant nummer to.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Pixabay

Enhver er sin egen lykkes smed. Det er et motto, USA i vid forstand har været med til at promovere, og ifølge mange af de mere end 600 døve iværksættere og virksomhedsejere i USA, er der noget om snakken. Flere af dem er praktiserende læger, advokater, revisorer, konsulenter, bilforhandlere og mekanikere med eget værksted, yogainstruktører med eget studie, kokke med egne restauranter og bagerier – og for dem handler det om at turde at tage en chance.

Teamet bag Crepe Crazy
Restauranten “Crepe Crazy” ligger i den sydlige del af Austin og ejes af Vladimir og Inna Giterman, der begge emigrerede til USA i 1990. Sammen med børnene Michelle og Sergei har de haft succes med at udvikle konceptet, der er baseret på en opskrift, som er taget med fra Rusland, hvor Vladimir Giterman kommer fra.

– Vladimirs mor, Evelina, lavede fantastiske madpandekager – såkaldte ‘blinisser’, og vi begyndte at udvikle opskriften, mens vi rejste op gennem Europa og til USA. Vi lavede dem tit til sammenkomster med familie og venner. De syntes så godt om dem, at der blev til bestillinger, og til sidst besluttede vi os for at gøre en forretning ud af det, fortæller Inna Gitman i en video om døveejede virksomheder i Austin, Texas, som du kan se nedenunder.

Et bevidst valg: Kun døve medarbejdere
De to restauranter, som begge ligger i Austin, er blevet godt modtaget af byens borgere trods en svær start, fordi Inna og Vladimir stod fast på, at alle restaurantens medarbejdere skulle være døve. Både leverandører, kokke, tjenere og elektrikere skulle have udgangspunkt i amerikansk tegnsprog.
– Vi hyrer døve, fordi det er svært for dem at få arbejde derude. Vi ved, at de er mindst lige så talentfulde som alle andre, forklarer Innas datter, Michelle, og tilføjer:
– Det er også rart for os at kunne kommunikere med vores ansatte uden at bekymre os om kommunikationsbarrierer.

I starten gav det problemer, da størstedelen af Crepe Crazys gæster er normalthørende og ikke kan tale amerikansk tegnsprog. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde, som det hedder sig i et dansk ordsprog, og familien fandt på alternativer:
– Vi indførte et nummeringssystem, gæsterne bruger tablets til at bestille med og så har vi lavet store, visuelle skiltninger, som man ikke kan gå fejl af. Det har dog også hjulpet, at borgerne her i Austin har været fantastiske til at acceptere os og spise her på “vores” betingelser, siger Inna Gitman med et smil.