Teater: Se Requiem med undertekster

Se den kommende forestilling Requiem på Betty Nansens Teatret i København. Forestillingen handler om mennesker og deres hemmeligheder. Fra den 30. januar til den 18. februar kan du den med undertekster via app’en Thea, som du gratis kan downloade til din smartphone.

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Emilia Therese, Betty Nansens Teatret

I en række ufiltrerede, smertelige, groteske og humoristiske selvportrætter møder vi hende, der efterhånden bare finder manden latterlig. Ham, der tager piller mod civilisationsmigræne. Og skovsvinet, diagnosenægteren, quizmusen og kontorkværulanten.

Vi bærer alle på en hemmelighed. Noget, der er så skamfuldt, pinligt eller smerteligt, at vi aldrig siger det højt. I Hultbergs mesterværk REQUIEM får vi lov at kigge ind til det forbudte. Ind til hadet, forurettelsen, jalousien og mindreværdet, som flertallet oplever, men fåtallet indrømmer.

Vibeke Windeløv, teaterdirektør: “Holdet bag sidste sæsons succesforestilling DEKALOG vil med samme stilsikre sans levendegøre de bedste af romanen Requiems 537 portrætter. Og vil give liv og stemme til disse søde, sjove, rædselsfulde og tankevækkende historier.”

Trailer

Medvirkende
Lise Baastrup, Marie Bach Hansen, Elliott Crosset Hove, Solbjørg Højfeldt, Andreas Jebro, Olaf Johannessen, Steen Stig Lommer og Julie Agnete Vang. Efter roman af Peer Hultberg.

Spilleperiode
25. januar – 24. februar 2018
Requiem vises med tekster fra 30. januar – 18. februar. Husk at bestille billetter til en af de dage, der tekstes (forestillingen er uden tekster de første dage i spilleperioden).

Spilletider
Tirsdag til fredag kl. 20
Lørdage kl. 16
Søndage kl. 15

Varighed
2 timer og 30 min. inkl. pause

Billetter
95 – 345 kr.

Spillested
Betty Nansen Teatret
Frederiksberg Allé 57
1820 Frederiksberg

Læs mere om forestillingen og bestil billetter på teatrets hjemmeside.

Sådan bruger du app’en
• Medbring din smartphone eller tablet. Hvis du ikke har en smartphone, råder teatret over et begrænset antal låneapparater.
• Download på forhånd den gratis app ”Thea” fra App Store eller Google Play (Søg på Thea Dogood).
• Kom i god tid til teatret og henvend dig til teatrets helpdesk i foyeren.