Spillere verden over er faldet pladask for en mus, der taler amerikansk tegnsprog

Spillet ‘Moss’ forventes at være en af de store successer spilmarkedet i 2018, og det er især takket være den bedårende, nuttede mus, Quill, som er spillets hovedkarakter. At hun så taler amerikansk tegnsprog giver kun nuttetheden en ekstra dimension.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Moss

– Da mus jo ikke taler, men piver, tænkte vi, at det ville være smart at lege med måden, Quill kommunikerer på – og det var dér, vi kom til at tænke på amerikansk tegnsprog, så hun kan tale med spillere, der ikke kan tale musesprog, fortæller Polyarc Games’ animatorchef, Richard Lico med et smil.

Hils på Quill
– Det er en fornøjelse at møde dig. Mit navn er Quill, pipper musen i nedenstående klip.

Testreaktionen på Quill var overvældende positiv, fortæller PlayStation og Richard Lico, der udviklede spillet, og det overbeviste dem også om at lade Quill blive ved med at tale amerikansk tegnsprog. Ellers mimer og gestikulerer Quill også meget, så spilleren har mulighed for at fange de hints og pointer, hun kommer med.

– Vi prøver dog på at undgå ord, der skal staves med håndalfabetet, da Quills fingre er så små, at det kan være svært at aflæse. I stedet giver vi hende andre måder at forklare ting på, tilføjer Richard Lico og uddyber:

– Når spillet udkommer den 27. februar vil VR-spillerne kunne opleve Quill ‘tegne’ i en begrænset omfang, så det er ingen grund til at blive afskrækket, hvis man ikke kan amerikansk tegnsprog. Det er især ved puslespil, hints, reaktioner og følelsesladede udtryk, at hun bruger ASL.

Læs mere om spillet – og forhåndsreservér det – her.