Teamet bag Toimo: Vi tror på vores vision

Toimo – akronymet for ‘tolk i morgen’ – hedder den nye platform for tegnsprogstolke og tolkebrugere, der blev lanceret den 1. januar 2018. Platformen har delt vandene blandt både tolke og tolkebrugere. Jakob Gade er en af idémændene bag Toimo og fortæller i et eksklusivt interview, hvordan og hvorfor Toimo er blevet til.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Toimo

Fremtidens tolk skal have teknologien i lommen, som kan være vejviser for hans/hendes arbejdsliv – noget, som han/hun også selv kan styre og have kontrol over. Ingen chefer, ingen mellemled mellem tolken og tolkebruger. Det er Toimos ideal. Pt. har Toimo 47 tegnsprogstolke, 97 tolkebrugere og over 400 tolkeopgaver. Og tallet er steget støt siden platformens lancering den 1. januar 2018. Jakob Gade fortæller, at Toimo er udviklet på baggrund af en række data, der er indhentet fra workshops med tegnsprogstolke og tolkebrugere, og skal som sådan betragtes som et bud på fremtidens tolkemarked.

– Den nuværende forretningsmodel, som tolkemarkedet er baseret på, ikke længere kan følge med: Myndighederne presser på ved at sætte priserne ned via udbud og CI-udviklingen giver færre tolkebrugere, hvilket betyder, at der er sket et fald i uddannelsestolkeopgaverne. Når en virksomhed mangler opgaver, bliver medarbejderne fyret, og skal finde et nyt arbejde – og det er en stigende tendens til at det er ved at ske i tolkebranchen. Det er svært for tolkene, at de ikke kan vide sig sikre på samme måde som tidligere. Samtidig er mange af de tegnsprogstolke, vi har i dag, er ved at uddanne sig til noget andet, men de vil samtidig gerne tolke, fordi de brænder for faget. Tolkebrugerne er samtidig blevet mere bevidste om deres behov og ønsker. Tolkemarkedet er med andre ord under forandring. På den anden side er det tydeligt, at den teknologiske udvikling byder på mange muligheder, som tolkemarkedet hidtil slet ikke har udnyttet, siger Jakob Gade og tilføjer:

– Så der stod vi for halvandet år siden og kunne fornemme, at der var behov for nytænkning. En anderledes form for tolkedrift. Jeg tror, at Toimo er svaret: Toimo er en tolkevirksomhed med en ny forretningsmodel, nemlig en platform, der bringer tolken og tolkebrugeren tættere på hinanden. Tolken får samtidig også mulighed for at have en større indflydelse på, hvordan vedkommendes arbejdsliv er skruet sammen. Samtidig automatiserer vi detmellemled, som administration er. Målet er at gøre tolkeoplevelsen mere gnidningsfri for begge parter.

Toimo-konceptet er bygget op fra grunden
Jakob Gade fortæller også, at Toimo-konceptet er bygget op fra grunden og stærkt inspireret af teknologiske platforme som AirBnb og Über:

– Jeg har deltaget i en række konferencer, hvor dagsordenen tit har haft fokus på, hvad der vil hitte i fremtiden. Derfra har Toimo fået mange idéer, og et udtryk, som tit kom op til konferencerne, var direkte bestillinger. Med andre ord, direkte kommunikation mellem leverandør og kunden – og det koncept har vi så overført til tolkemarkedet: direkte kommunikation mellem tolken og tolkebrugeren, og hvor platformen sørger for det bagved: Den administrative del, herunder opkrævning hos kunder/myndigheder. Vi har ikke set lignende bud på hvordan man kan bruge en platform i forhold til det offentlig-private samarbejde. Toimo er et stærkt bud på en sådan løsning, fortæller Jakob Gade.

Drivkræfterne bag Toimo har mange års erfaring med tolkefaget:

– Mange af os, som står bag Toimo, er selv tegnsprogstolke og tolkebrugere, og det giver sammen med det feedback, vi har indhentet fra brugere og tolke, en god fornemmelse af, hvad der skal til for at optimere tolkemarkedet, men vi har ikke brugt tid på en markedsanalyse, og det er der en god grund til. Opfinderen af automobilen, Henry Ford, har sagt følgende: ‘Havde jeg spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de svaret: en hurtigere hest.’ Det er essensen af innovation: man finder på noget nyt, som ingen andre har overvejet – og så skal man bare satse. Vi tror på den vision, Toimo udgør – og vi tror på, at andre vil tro på Toimo. Vi har satset på, at Toimo er en del af det, der skal til for at fremtidssikre tolkemarkedet.

Jakob Gade er ikke bleg for at indrømme, at der er fordele og ulemper ved Toimo som platform:

– Ulempen ved Toimo er, at platformen ikke kan tænke på samme menneskelige måde som administratoren kan – og derfor ikke kan reagere på samme måde. Fordelen er, at platformen kan svare hurtigere end administrationen kan, fordi den via data kan skabe et langt større overblik. På den måde kan platformen finde ledige tolke til brugeren her og nu – det kan administrationen ikke. Da platformen stadig er under udvikling (Toimo kører i en beta-version, red.) vil der løbende blive tilføjet nye features, der løser forhindringer. Fx vil der senere kunne komme en ny feature, som gør, at man som tolkebruger kan ønske et fast team tolke og lægge opgaver op, som kan tages på skift af teammedlemmerne – så slipper brugeren for at skulle søge og finde tolk hver gang.

Blandet feedback efter lancering
Brugerfeedback’et efter lanceringen har været blandet. Tolkeforeningen SKOPOS siger:
– Vi hilser nye initiativer velkommen, men som forening ønsker SKOPOS ikke at kommentere på etableringen af nye tolkefirmaer. På vegne af vores medlemmer vil vi dog gerne vide, hvordan tolke sikres bedst muligt i en branche, hvor presset er større end nogensinde? Nogle medlemmer er bekymrede for deres arbejdsvilkår, og andre har ikke mulighed for at være med i platformen. Nogle selvstændige tænker, at Toimo muligvis kan være et supplement. At døve kun skal henvende sig et sted for at bestille den tolk, de ønsker, ses af nogle som umiddelbart positivt, men der er også utilfredshed med, at Toimo markedsfører sig som et uafhængigt formidlingsbureau uden at være det. Vi følger naturligvis udviklingen af Toimo, slutter SKOPOS af med at sige

En tolk, der ønsker at være anonym, har også sine tvivl:

– Der er mange tolke, som ikke ser Toimos indpas på tolkemarkedet som noget positivt, men som et yderligere skub i den forkerte retning hvad angår kvalitet, service og gode vilkår for både tolkene, men i særdeleshed også for tolkebrugerne. Først og fremmest: Den lave timepris er skabt fordi Toimo ”befrier tolken og brugeren for de administrative lænker”. Med de administrative lænker bortfalder desværre også utroligt vigtige ting som for eksempel overenskomst, løn for forberedelse, efterbehandling og kørsel. Når der bliver skåret så meget i, hvad tolkene kan kalde arbejdstid, så ryger tolkenes frihed til at vælge. Der vil, for mange, reelt ikke være frihed til at vælge en opgave fra eller til at holde sig nede på de anbefalede 25 tolketimer om ugen. Blandt andet bliver incitamentet for at tage en tolkning, som ligger i udkantsdanmark meget lille, hvis tolken ikke får løn for kørslen til og fra opgaven. Hvad sker der så med de brugere, som bor langt væk?

Jakob Gade er godt klar over, at Toimo deler vandene, og forstår godt, at tolkene har svært ved at gennemskue formålet med Toimo:

– Det er dog lidt som at befinde sig i orkanens øje. Faktum er, at tolkemarkedet fra januar 2018 har fået kraftigt forringede vilkår. Den nyligt overståede udbudsrunde på socialtolkeområdet (DNTM) har presset priserne yderligere ned. Timesatsen for en jobcentertolkning vil fra april 2018 falde fra 710 kr. i timen til 650 kr. – og der kommer ikke lige så mange nye uddannelsesopgaver til tegnsprogstolkene. Samtidig har et rekordstort antal tolke valgt at blive selvstændige, hvilket betyder, at opgaverne er blevet spredt yderligere. Konsekvensen er bl.a. at Tolkecenter 1866 har måttet dreje nøglen om, og der er utrolig dårlig stemning på markedet. Så jeg kan godt se, at det kan virke som om, at Toimo kommer ubelejligt og skaber endnu ringere vilkår for tolkene. Toimo har dog ikke budt lavere end de andre tolkevirksomheder i forbindelse med DNTM’s udbud i fjor. Og det er vores opfattelse, at Toimo kan give tolkemarkedet og tolkene en god måde at komme videre på, fordi man får et godt værktøj til opgaveplanlægning. Samtidig giver Toimo, via vores kursusportal, tolkene envis sikkerhed for, at der vil blive tilbudt gode efter- og videreuddannelsesmuligheder til tolkene.

Han uddyber yderligere:

– Tolkene er ikke sikret de samme rammer og tryghed i 2018 som i 2017 – det kan ingen tolkevirksomhed i sig selv garantere. Toimo giver – som platform – tolkene mulighed for at selv skabe deres plads i tolkemarkedet og måske endda tjene flere penge end de har gjort før, fordi de selv styrer, hvor mange opgaver, de har mulighed for at tage. Det nuværende tolkemarked er baseret på en forretningsmodel, og Toimo er tilpasset denne forretningsmodel, men er klar til at håndtere en anden forretningsmodel. Fx er det sådan, at myndighederne kun betaler for en tolketime – og så skal firmaet altså selv betale for tolkenes forberedelse, efterbehandling og kørsel. CFD skabte i sin tid zonepriserne 1, 2 og 3 for at kompensere for opgaver i Udkantsdanmark. Men vi kan tydeligt se, at det ikke fungerer, og tolkevirksomhederne har altid tabt penge på det. Med Toimo får tolkene en højere timepris end hvis de var fastansatte, og det kompenserer så for den manglende løn til forberedelse, efterbehandling og kørselFordelen er samtidig, at tolken selv bestemmer, hvor mange timer vedkommende vil tolke.

Platformen er under kontinuerlig udvikling
Det er en udfordring at udvikle en platform, erkender Jakob Gade:

– Softwaren er ikke menneskelig – det har ingen fornemmelse for den menneskelige faktor. Det kan godt bekymre os, fx hvis brugeren ser, at en tolk er ledig efter kl. 12, og booker denne til en opgave i Aarhus uvidende om, at tolken har en anden opgave kl. 10-12 i Horsens. Det hænger jo ikke sammen rent logistisk set – tolken kan ikke nå at komme til Aarhus. Derfor afviser tolken opgaven – det kan de med platformen – og det vil så forvirre brugeren: hvorfor kan du ikke tage min opgave, når du tilsyneladende er ledig? Vi skal have en mere intelligent platform, der på forhånd kan udregne, om det kan lade sig gøre for tolken at komme til / fra en opgave til en anden inden for en tidsramme.

Hvorfor udvikler I så ikke et færdigt produkt med det samme?

– Det korte af det lange er, at det handler om penge. At udvikle det hele på en gang er meget dyrt – 5-10 gange dyrere end hvad det allerede har kostet. Og slutleverancen vil først være klar om et eller to år. Vi har valgt at gøre platformen klar her og nu, så brugerne samtidig også kan være med til at udvikle den. Og så er der mindre risiko for, at vi fejler ved at have gjort softwaren ufleksibel ved at levere et allerede afsluttet produkt. Det gør man ikke længere. Det betyder rigtig meget for os at få tolkenes og tolkebrugernes feedback løbende – vi vil ikke gisne om, hvad deres behov er, men lade dem fortælle os om deres behov, som vi så kan implementere. Derfor er vi også på det rene med, at der er en del børnesygdomme her i starten.

Nogen vil blive tabt på gulvet
Jakob Gade tilkendegiver, at Toimo ikke giver alle tegnsprogstolke og tolkebrugere et sikkerhedsnet. Nogen vil uundgåeligt blive tabt på gulvet:

– Det siges, at i forandringsprocesser medfølger der en risiko for at mindst 20% falder fra. Til gengæld får man 40% nye, der kobler sig på. Jeg tror bestemt, at det bliver en hård start for både tolke og tolkebrugere. Den næste halve eller hele år vil der dukke en hel del børnesygdomme op, og der vil også dukke misforståelser op, som vi vil forsøge at få løst. Men i sidste ende tror jeg, det bliver rigtig godt. Det handler om at sikre, at tolkemarkedet vil stå stærkt til sidst og at gavne alle.

Hvad med de mindre erfarne og nyuddannede tolke – hvordan vil Toimo være for dem?

– For de nyuddannede eller de tolke, som ikke har en så stor tilknytning til tolkebrugerne, kan det godt være hård kost, men jeg har arbejdet sammen med mere end 100 forskellige tegnsprogstolke i løbet af min karriere, og min oplevelse er, at alle tolkene som regel klare præferencer for, hvilke opgaver, de kan tage – og det betyder også noget for dem, hvordan arbejdstiden kommer til at ligge. Nogle foretrækker aftenarbejde. Andre gør ikke. Tolkene har også prioriteringer ifht. fagområder: tolkning af kirkelige handlinger, politisk arbejde eller noget helt tredje. Det registrerer Toimo, så tolkebrugerne og tolkene via teknologisk understøttelse har mulighed for at skabe den bedste match. De nyuddannede tolke er ofte meget motiverede, og kan evt. lægge ud med at tage mindre opgaver, der giver god erfaring, og bygge op til de større opgaver. Samtidig er vi bevidste om, at Toimo som platform ikke kan tilbyde det samme som en mere traditionel tolkevirksomhed kan. Derfor tror vi også på, at der fortsat vil være et behov for firmatolke. Vi har til formål at skabe et community, hvor der fx kan være arrangementer som fx fredagsbar, efteruddannelse, foredrag og sociale events m.fl. for tolkene, så de får mulighed for at mødes fysisk og netværke. Når man som tolk indgår en kontrakt med Toimo, forpligter Toimo sig til at sikre tolkenes efteruddannelse, så det sørger vi naturligvis for, siger Jakob Gade.

Tolkene skal betale for at være på Toimo
Toimo er gratis for tolkebrugerne. Men ikke for tegnsprogstolkene. Toimo tager et gebyr fra hver time, der faktureres for, for at administrere bl.a. bevillinger, yde support til brugerne og udvikle/drifte selve platformen. Jakob Gade forklarer:
– Det er dog vigtigt for os at sikre en rimelig timepris som muligt for tolkene. For i 2018 kommer alle tolkevirksomheder også til at miste ret meget timelønsmæssigt på grund af de nedsatte priser. Til gengæld lover Toimo, at de tilknyttede tolke får større frihed til at fokusere på den vigtigste del – at yde en god service til tolkebrugerne. Når man som tolk tilslutter sig Toimo betyder det med andre ord, at man rent juridisk set ansat, men praktisk set har en selvstændig rolle. Det er en win-win scenarie for mange tegnsprogstolke, vil jeg tro – man kan være mere selvstyrende, men slipper samtidig for bogføring, regnskaber og alt det, som kan hæmme tolkeoplevelsen, slutter Jakob Gade.

Læs mere
Toimo har lavet et informationssite, der kan findes på: http://info.toimo.dk/
Selve platformen Toimo ligger på: https://toimo.dk