Meniéres sygdom kan måske behandles, viser ny forskning

Høreforeningens årlige Meniéretræf i Odense løftede forskere sløret for, at Rigshospitalet er begyndt at afprøve en ny behandlingsmetode, der kan mindske eller eliminere anfald hos meniére-patienter.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Pixabay

Den nye behandlingsmetode kaldes clipsning, og kan hjælpe de 3.500 danske Meniére-ramte af med deres anfald, fortalte Mads Klokker, der er klinikchef og overlæge på Øre-. næse-, halskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet, ved træffet – til stor glæde for de 80 fremmødte.

– Noget af det svære ved Meniéres sygdom er, at man ikke har kortlagt sygdommen helt, forklarede Mads Klokker. Selv om man har kendt til sygdommen siden 1861, hvor den franske læge, Prosper Meniére, først beskrev symptomerne i en artikel i en lægevidenskabelig tidsskrift, så er der stadig mange ubekendte faktorer ved sygdommen. Hvad man ved, er, at det skyldes problemer med trykreguleringen i det indre øre.

Meniéres sygdom er en eksklusionsdiagnose
Overlæge Mads Klokker uddyber, at Menières sygdom i bund og grund er en eksklusionsdiagnose, hvilket betyder, at lægerne først diagnoserer Meniéres, når det er den tilbageværende sandsynlige diagnose. Når en patient kommer ind med symptomer på svimmelhedsanfald, som også er kendetegnet ved Meniéres sygdom, vil lægerne først gå efter andre årsager. Når der så dukker flere symptomer op som fx kvalme og opkastninger, hørenedsættelse, tinnitus, dårlig balance og trykken for øret, vil der tegne sig et sygdomsbillede.

– Svimmelhed er generelt svært at objektivisere. Man skønner at cirka 50 % skyldes sygdom, mens 15 % er af psykologiske grunde, 5 % skyldes noget i hjernen, andre 5 % har medicinske årsager – og resten af helt andre årsager. Det er meget mangfoldigt, forklarede han.

Symptomerne er i starten ofte atypiske, og ofte er det kun et symptom, der viser sig: pludseligt opståede høreproblemer eller svimmelhedsanfald, og først efter måneder – eller endog år – begynder anfaldene at blive hyppige og i visse tilfælde langvarige. Nogle oplever svimmelhedsanfald og høretab, der varer alt fra 20 minutter til flere timer. Sygdommen kan indtræffe i alle aldre, men rammer typisk personer i alderen 30-60 år.

Alternative behandlingsformer
Menierés kan være genetisk men også miljøbetinget, og netop fordi man ikke ved meget om årsagen til Meniéres, anbefales der, at man tager sig tid til at udrede sygdommen.

– Og fordi både symptomer og årsager er så forskellige, er der også mange forskellige muligheder for behandling. Hver enkelt patient har sit eget unikke sygdomsbillede. Derfor anbefaler vi også læger at afsætte god tid til patienten – gerne en time – til den første konsultation ved mistanke om menière, sagde Mads Klokker.

Når en patient så er henvist til udredning, prøver man som regel forskellige behandlingsformer af. Netop fordi der er så mange forskellige behandlingsformer, varierer effekten af disse meget. Blandt andet rådes der til at spise mindre salt og koffein, da begge fungerer for migræne-ramte, og Meniéres har symptomer, som minder om migræne. Effekten er dog ikke beviselig. Derudover har man med varierende succes brugt medicin mod for angst, kvalme og allergi såvel som vanddrivende midler, fysioterapi og kirurgiske indgreb til at dæmpe symptomer for Meniéres. En cochlear implant (CI) vil heller ikke altid kunne afhjælpe hørenedsættelsen og slet ikke lindre de øvrige symptomer på sygdommen, da Meniéres påvirker både høre- og balancenerven i det indre øre. De mange behandlingsformer giver forvirring og der er derfor behov for klare retningslinjer:

– Som noget nyt ønsker Sundhedsstyrelsen nu at der laves Nationale Kliniske  Retningslinjer, som er evidensbaseret beskrivelser af, hvordan sygdommen anbefales at blive behandlet, siger Mads Klokker til Meniére-træffet.

Blokering af lymfesæk er måske fremtidens behandling for Meniére-ramte
Clipsning er en ny behandlingsform, der indebærer, at man via kirurgi afklemmer det indre øres væskeudposning. På fagsprog hedder indgrebet ‘endolymphatic duct blockage’, og pt. er 15 danske patienter blevet opereret, og resultaterne ser, ifølge Mads Klokker, lovende ud, da patienterne efterfølgende ikke har haft svimmelhedsanfald – og hørelsen har heller ikke taget skade af indgrebet. Andre forsøg i andre lande har vist en succesrate på 80% for indgrebet.

– Indtil nu har man kun lavet behandlingsserier i Australien og Canada. Men nu har vi fået lov til at foretage indgrebet på Rigshospitalet, hvor vi så overvåger resultater og bivirkninger og sammenligner dem med resultaterne fra de andre lande. Men vi skal være helt sikre på, at dem vi indstiller til den behandling nu også ER menière-patienter, og at de ikke får uønskede bivirkninger, slutter Mads Klokker.