Man føler, man ikke er den eneste med høretab

Hvert år afholder Frijsensborg Efterskole i Jylland en såkaldt “Teenweekend” hvor unge med høretab mødes med hinanden. Hvem er det, der tager afsted på sådan en weekend? Det kan du se i denne korte video, der er undertekstet.

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Screendump

– Det jeg får ud af denne weekend er, at jeg møder andre unge med høretab. Det synes jeg er rigtig spændende, og man føler, man ikke er den eneste, fortæller Simon, der har et høretab og som er en af deltagerne på Frijsensborgs Teenweekend.

Mød i denne video nogle af lærerne på Frijsensborg Efterskole og nogle af de unge, der kom forbi for at se miljøet. Flere har aldrig hørt om skolen før, men synes det er dejligt at være sammen med andre unge i samme situation.

Om Frijsensborg Efterskole
Frijsensborg Efterskole ligger i Hammel nordvest for Aarhus. Efterskolen har en afdeling for unge med høretab. Skolen arbejder efter, at 25% af eleverne er hørehæmmede, og at de får et miljø, hvor de gennem samvær med andre styrkes i deres udvikling. Al undervisning og alle aktiviteter på skolen tilrettelægges med hensyn. Dog bliver der ikke anvendt tegnsprog, så eleverne skal kunne klare sig uden at bruge det det.

Læs mere: Frijsensborg Ungdomsskole