Britisk dokumentar går tæt på døve teenagere

Dokumentaren ‘Extraordinary Teens’, der følger udvalgte unge i et helt år, blev før jul sendt på britisk tv i fire afsnit. Et afsnit har fokus på en gruppe døve teenagere, der går på en britisk kostskole for døve. De står alle over for en række svære valg: Skal Lewis have CI? Hvor skal Fae gå på universitet? Kan Andrew opnå sit mål og blive den første døve premierminister?

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: BBC / Channel 4

I Berkshire vest for London ligger der en kostskole for døve teenagere i alderen 11-19 år.  Her fuldfører de studerende det, som i grove træk kan sammenlignes med det danske gymnasiale uddannelse. Omkring 230 elever går på kostskolen og tumler med tanker som forelskelse, venskaber og fremtidsmuligheder – ganske som alle andre unge på deres alder. Forskellen er, at de også går rundt og overvejer, hvad det vil sige at være døv med alt det, der indebærer: CI, tegnsprog, høreapparater samt sproglige og kulturelle barrierer.

Camilla Arnold, der selv er døv, har produceret dokumentaren.

Se et klip fra programmet her.

Den anmelderroste dokumentar kan ses på Channel 4’s website til og med den 12. januar.