Appbefaling: Signily – håndalfabettastatur til mobilen

Vil du gerne lære kunsten at kaste med håndtegn? Signily er en app, der kan installere et håndalfabettastatur på din mobil, der gør det muligt for dig at skrive på tegnsprog.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Pixabay

De færreste ved, at døve og hørehæmmede, som taler tegnsprog, staver ved hjælp af det, vi kalder for ‘håndalfabetet’. Det er præcis sådan som du forestiller dig det er: Man staver ved hjælp af hånden. Fx betyder en knytnæve med tommelfingeren vendt foran ‘s’ på dansk tegnsprog.

Døve udviklere står bag Signily
App’en Signily er udviklet af den amerikanske non-profit organisation ASLized, som siden 2012 har produceret og udgivet læremateriale om amerikansk tegnsprog til gavn for alle. Signily er det første tegnsprogsbaserede tastatur nogensinde, fortæller ASLized på deres website:

– Ideen er at give alle mulighed for at kommunikere på amerikansk tegnsprog, hvis de ønsker det, siger teamet bag Signily.

Signily har håndalfabetet, tegnene for tallene 1-31 samt enkelte amerikanske tegnsprogsudtryk, som du fx kan bruge, når du føler trangen til at bande indædt boble op i dig, men gerne vil undgå at gud og hvermand spærrer øjnene op, når de læser din sms-besked.

Det danske og amerikanske tegnsprog har håndalfabetet til fælles
Selv om dansk og amerikansk tegnsprog i dag er to vidt forskellige sprog, har begge sprog det til fælles, at de er funderet på det franske tegnsprog, som for godt 250 år siden vandt indpas hos både det amerikanske og danske døveundervisning.

Det betyder bl.a. at der er lighedstræk hos det amerikanske og danske tegnsprog, som går igen i det franske tegnsprog. Håndalfabetet er et eksempel: Her har det danske og amerikanske variant af det franske version kun ændret sig en smule. Det betyder, at hvis du møder en amerikaner, der behersker amerikansk tegnsprog, kan I sagtens kommunikere, selv om I ikke taler det samme sprog, ved at stave jer frem – omend det i sagens natur nok går noget langsomt.

Da Signily er baseret på det amerikanske variant af håndalfabetet, kan vi danskere – til vores store held – sagtens bruge app’ens tastatur. Ikke alene er den app sjov, den er også lærerig og informativ. Ulemperne ved app’en er kan tælles på to fingre: talsystemet og de amerikanske tegnsprogsudtryk, som ikke umiddelbart kan oversættes til dansk.

Men trods ulemperne er LOUD’s appbefaling klar: Download den smarte Signily på mobilen og afprøv kunsten at kaste med håndtegn – den app kan du kun have en masse sjov med!