5 fede apps for hørehæmmede og døve

Teknologi er fascinerende. Hver dag bliver der opbygget nye opfindelser, apps, udstyr og alskens dimser, der har potentialet til at ændre ens verden. For hørehæmmede og døve har de seneste 10-15 år budt på en revolutionerende udvikling inden for fjerntolk, internet, undertekster, smarttelefoni, høreapparater og CI, der har gjort livet meget lettere. LOUD tipper dig til fem gratis apps og værktøjer, der kan gøre dit liv lettere.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Pixabay

1. Glide – send videobeskeder i en uendelighed (iOS og Android)
Med Glide kan du lægge hurtige videobeskeder til dine venner – uden at skulle bekymre dig om at uploade eller downloade noget. En video kan være op til fem minutter lang – og du kan vælge at inddrage flere personer til en gruppesamtale. Det bedste ved Glide er, at du slipper for at bruge den ene hånd til at holde videoen kørende. Det kræver dog 3G eller en wifi-forbindelse for at virke optimalt.

2. Shazam – den perfekte musikapp for døve og hørehæmmede musikelskere! (iOS og Android)
Med Shazam kan du få den bedste fra to verdener: Hører du en sang, du kan lide – hvad enten det er via radioen eller til en koncert – vil app’en genkende sangen og med det samme downloade sangteksten, så du kan være helt med. På den måde kan du hurtigt og uden større bøvl lære nye sange at kende.

3. Notes – skriv dig ud af pinlig tavshed (iOS, Android og Linux)
App’en er typisk præinstalleret på alle smarttelefoner, men det er ikke desto mindre et praktisk værktøj at have ved hånden. Befinder du dig i støjende omgivelser som fx en natklub, og ikke lige kan fange, hvad sidemanden siger, få dem til at skrive det ned i app’en. Den er idiotsikker at bruge og alle kender den – med mindre modparten er en 65+ type. I så fald kan du tage en notesblok og et par penne med i tasken.

4. Waze – vær beredt og find vejen (iOS og Android)
At rejse og bruge offentlig transport kan en gang imellem være lidt af en udfordring. Med Waze, der er verdens største fællesskabsbaseret navigationsapp, kan du tilslutte dig andre rejsende i dit område og dele live trafikinformation for at spare tid, penge og gøre din daglige pendlertur mere effektiv. På den måde får man de trafikinformationer, man ellers ville være gået glip af.

5. SkypeVideoopkald til hele verden (iOS og Android)
Skype er opfundet af en dansker og en svensker – så er det sagt. Skype bruges især i forbindelse med fjerntolk-opkald, så det er en must, hvis du som døv gerne vil ringe til lægen, din arbejdsgiver eller Amazon. Derudover er app’en tilpasset både iOS og Android-modeller såvel som Macbooks og PC, så softwaren er på forkant med de tekniske problemer, der kan opstå. Kræver dog 3G eller en wifi-forbindelse til opkald.