Tech-tirsdag: Convo Lights

LOUD har tidligere anmeldt Philips Hue, der giver dig, som ikke får meget ud af ringetoner, mulighed for at designe dit eget lysbaserede varslingssystem i hjemmet. Philips Hue har nu fået en ny app-partner: Convo Lights, som gør lyset fra din Philips Hue døvevenligt ved også at inkludere varslingsbaseret lys til dine telefonopkald.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Philips Hue/Convo Lights

Hvis du ejer en Philips Hue – eller overvejer at anskaffe dig en – og gerne vil have en app, der er lavet af døve og hørehæmmede, som ved lige præcis hvad du som døv, hørehæmmet eller døvbleven har brug for, så er app’en Convo Lights måske sagen.

Convo Lights giver lys til telefonopkald
Philips Hue har fået gode anmeldelser med på farten deriblandt af LOUD’s egen anmelder, der anmeldte produktet i fjor. Der er dog en mén ved systemet, som flere anmeldere har nævnt: Philips Hue kan ikke kobles til telefonsystemet. Det mener folkene bag Convo Lights at have løst med app’en, der ud over at kunne styre Philips Hues lamper og deres farver også kan koble systemet til mobiltelefonen. Det betyder, at når du får et opkald, vil mobilen sende et signal til Philips Hues lamper, som så lyser op i den farve og det mønster, du har valgt. Den viser dig også, hvornår du er gået glip af et opkald ved at lyse op i den farve, du har præciseret til lige netop den type opkald.

Folkene bag app’en Convo Lights er selv døve og hørehæmmede, og står også bag virksomheden Convo, der tilbyder fjerntolk-løsninger til døve og hørehæmmede bosiddende i USA.

Convo Lights kan downloades til alle Apple’s produkter via AppStore.