10 opfindelser, der har givet døve og hørehæmmede verden

Teknologien har udviklet sig med raketfart de sidste årtier – og det har døve og hørehæmmede nydt godt af. Teknologien har bevæbnet dem med de bedste værktøjer til at håndtere høre-relaterede udfordringer. LOUD lister her 10 forskellige smarte teknologiske redskaber, der har bevirket, at døve og hørehæmmede i dag kan klare de fleste udfordringer, det ‘hørende’ liv disker op med.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Colourbox

Som hørehæmmet eller døv har man en kommunikationshandicap, og det kan begrænse ens adgang til det øvrige samfundsliv – især det ‘hørende’ samfundsliv. Her står de omkring 800.000 danskere, der er ramt på hørelsen, tit af, fordi de ikke kan følge med. Der er i dag en række midler, som kan kompensere for det.

1. FM-udstyr og teleslynge
FM står for Frequency Modulation og et FM-udstyr er er et trådløst system, hvor signalet fra en mikrofon kan modtages direkte i brugerens høreapparat. Man får en modtager, som sættes på høreapparatet og en sender, som typisk er en lille håndmikrofon, der kan anbringes på et bord, om halsen på en foredragsholder/lærer eller i hånden på brugeren. En teleslynge består af en (eller flere) mikrofoner, der opfanger lydsignaler. Signalerne forstærkes og sendes ud gennem en såkaldt teleslynge – dvs. en ledning, der ligger rundt i lokalet, hvor man ønsker at lytte med via høreapparatets telespole. Teleslyngen kræver, at høreapparatet har en telespole installeret.

2. Infrarødt høresystem
Systemet med at bruge lysbølger til at transmittere lyd bruges især i USA. En boks oversætter den omgivende lyd, til lysbølger, der når ud i hele lokalet. En person med hørenedsættelse har så en opfanger hængende om halsen, som oversætter lysbølgerne til lyd. Det betyder, at det ikke kræver, at personen skal stå et bestemt sted – og at al lyd bliver opfanget af det infrarøde høresystem.

3. Alarmsystemer med blink og vibrationer
En babyalarm, brandalarm, dørklokke eller et vækkeur kan tilsluttes en vibrator, som ikke er til at ignorere, så selv om du står og støvsuger eller pisker fløde til skum, kan du alligevel vide, hvad der sker rundt omkring dig. Det samme gælder blinklys, som kan installeres rundt omkring i dit hjem, så når du ikke har din vibrator på dig, kan du alligevel lukke dine gæster ind.

4. Høreapparater
Et høreapparat er et hjælpemiddel, som er udstyret med en mikrofon og en ganske lille højttaler, og sidder i eller bag øret. De lyde som mikrofonen, som vender ud af øret, opfanger, bliver forstærket og sendt ud gennem højttaleren, som vender ind i øret. Høreapparater kan kun i en begrænset omfang være selektiv mht hvilke lyde, der skal forstærkes og det kan derfor være svært at opfange tale i støjende omgivelser. Et høreapparat, der er indopereret kaldes Cochlear Implant (CI) eller BAHA.

5. Teksttelefon
Teksttelefon anvendes af døve, hørehæmmede, talehæmmede og døvblinde, som ikke får meget ud af at tale i telefon. Samtaler via teksttelefon kan føres mellem 2 personer med hver sin teksttelefon eller mellem en teksttelefon-tolk, der sidder og skriver ned/læser højt og en hørende person.

6. Stemmeoversat telefon (VCO)
Et system, der især bruges i USA og England. Her kan hørehæmmede eller døve tale i telefon. Operatøren skriver så svaret ned som tekst, der kan læses på en skærm.

7. Tegnsprogstolkning
Tolken tolker alt fra dansk tale til tegnsprog og omvendt fra tegnsprog til tale. Tegnsprogstolken tolker simultant, altså samtidig med den som taler.

8. WWW, e-mail, mobiltelefon og smarttelefon
Med internettet har døve og hørehæmmede mulighed for at sende og modtage e-mails i stedet for at tale i telefon. Mobiltelefonen – og smarttelefonen – har også indbygget sms og mms-funktion, som gør, at man kan føre en samtale på skrift. Der er også programmer og apps som Skype og Tango, der via webcam giver mulighed for at føre samtaler ansigt til ansigt, så man kan mundaflæse eller tale på dansk tegnsprog.

9. Videotelefoni og fjerntolk
Videotelefoni via webcam eller et indbygget kamera på smarttelefonen kan give live samtaler, hvor man ser den person, man taler med. Via funktioner som FaceTime, Skype, Tango og andre tjenester kan man enten tale sammen ansigt til ansigt på dansk tegnsprog eller via mundaflæsning. Her kan man også bruge fjerntolk – hvis man som døv og tegnsprogstalende gerne vil ringe en hørende person op,  kan man gøre det via fjerntolk. Fjerntolken ringer man til via en aftalt tjeneste som fx Skype og udstyret med en hovedtelefon med mikrofon kan tolken tolke samtalen mellem den døve og den hørende part.

10. Undertekster, Tegnsprogskanalen og talegenkendelsesprogrammer
En lang række film i biografen, på DVD og i TV samt tv-programmer som aftennyhederne er tekstet, så hørehæmmede og døve uden større problemer kan følge med. Derudover er der en særskilt dansk kanal – Tegnsprogskanalen – som tolker aftennyheder på alle hverdage i tidsrummet 17-22. Sidst, men ikke mindst: C-print er et tale-til-tekst genkendelsesprogram, som især anvendes i USA. Her kan døve og hørehæmmede få oversat tale til tekst – direkte. Et tegnsprogligt modstykke, hvor man kan få oversat tegnsprog til tale, skulle være undervejs.