Kan hørehæmmede og døve skrive poesi?

Hørenedsættelse kan vække stærke følelser – især hos den, som selv er ramt på hørelsen. Kunsten er en afløb for disse følelser – og et populært medie, der tit bruges til at fortælle om følelser omkring hørenedsættelse er poesi. Her er en række inspirerende digte om det at have en hørenedsættelse, du kan læse eller opleve.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Colourbox

Poesi er traditionelt blevet brugt som et middel til at udtrykke stærke følelser, give nye perspektiver på livet og fortælle om et centralt øjeblik i ens liv. Mange døve digtere bruger kunsten til at få bugt med fejlagtige opfattelser om hvad det vil sige at være døv – og at vise andre, at døve også kan lykkes og have succes.

Digte på web
“You Have to be Deaf to Understand” (1971) af Willard Madsen.
“Thoughts of a Deaf Child” (1991) af Steven Bellitz

Digtsamlinger
“St. Michael’s Fall” (1995) af Raymond Luczak
“This Way to the Acorns” (2012) af Raymond Luczak
“On His Deafness” (1997)af Robert Panara
“Deaf American Poetry”  (2009) en antologi redigeret af John Lee Clark.
“The Deaf Way Anthology” (2002, bind I og II), en litterær samling med digte, fortællinger og korte historier skrevet af en gruppe døve og hørehæmmede forfattere.

Poesi på tegnsprog
Døve og hørehæmmede, der taler tegnsprog, performerer også poesi på tegnsprog, når de gerne vil udtrykke følelser og tanker, som ikke kan skrives ned. Herunder er et eksempel på tegnsprogspoesi.

Deaf Jam (en samling poesivideoer opført af amerikanske digtere på amerikansk tegnsprog – dvd’en kan købes)