Børn i Byen pris til tegnsprogsglad musiker

Forrige weekend vandt musikeren René Lønborg, RayRay, Børn i Byen prisen 2017 i kategorien “bedste børnekulturpersonlighed” – lige for næsen af favoritterne fra DR Ramasjang. Blandt børn med hørenedsættelse er han kendt som deres ven. Tegnsprog er nemlig noget, der optager ham.

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Privatfoto

Surfer-duden slog flere kendte personligheder fra DR Ramasjangs univers, blandt andet entertaineren hr. Skæg, hvilket han er meget stolt over.

Prisen åbner muligvis op for, at han kan nå ud til endnu flere børn med sin musik – og det inkluderer særligt også børn med hørenedsættelse, da disse børn står hans hjerte nær. Til dem har han lavet flere videoer med tegnsprog som en del af hans farverige univers.

Tidligere har han sagt til LOUD:

– Jeg synes også, at hørehæmmede børn skal have lov til at være en del af mit børneunivers. Der er hørehæmmede børn, som går på skole med børn som hører normalt, eller som har søskende som hører normalt. Hvis de ser dem omkring sig hoppe, danse eller være betaget af musikken og videoerne, har de ikke ligeså stor mulighed for at være med. Men det har de nu!

Læs også: RayRay – glad børnemusik med tegnsprog

Det siger Børn i Byen om René
RayRay laver børnemusik og dedikerer alt hans tid på at skabe glæde og smil hos alle børn. RayRay har flere gange optrådt frivilligt for syge børn på hospitalerne, børnecancerfonden, og har i år 12 frivillige koncerter for stafet for livet for kræftens bekæmpelse.