Unge vælger arrangementer med tegnsprog fra

Unge med hørenedsættelse gider hverken at binde sig i forhold til foreningsliv eller at deltage i arrangementer med fokus på tegnsprog. Det kører derfor ikke godt for Danske Døves Ungdomsforbund (DDU), der har fokus på netop arrangementer på tegnsprog. Medlemstallet er i løbet af de seneste ti år faldet med 50%. Det er formentlig effekten af, at de fleste døveskoler mere eller mindre er lukkede.

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Colourbox

Fra at have haft over 300 medlemmer, har Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) i dag kun 158 medlemmer. For at foreningen fortsat kan få tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd, kræver det, at medlemstallet ligger på over 150 medlemmer. For at beholde tilskuddet har DDU en deadline der hedder den 1. januar 2018, da foreningen her skal sortere alle fra, der er født i årgang 1988, eller tidligere, fordi de simpelthen er blevet for gamle (over 30 år, red.)

Det fortæller Michael Weber Steenberg, der er sekretariatsleder hos Danske Døves Ungdomsforbund.

Børn og unge bruger ikke tegnsprog
For at få flere medlemmer ind i folden har DDU forsøgt at gennemføre et samarbejde med både Høreforeningen og Decibel flere gange, men behovet er ikke tilstede:

– Begge foreninger har meldt tilbage til os om at der ikke er et behov hos deres unge at tage imod tilbud fra DDU eller lign. Deres medlemmer bruger ganske enkelt ikke tegnsprog, som ellers er det helt centrale hos DDU. De mener heller ikke at de har behov for tegnsprog, generelt, oplyser Michael Weber Steenberg.

Høreforeningen arrangerer hvert år ungdomslejr for unge mellem 18-30 år, og de seneste år har der været en fin tilslutning. Men at deltage kræver et skub, fortæller flere af de unge selv. De er nervøse for hvem det er, de møder på disse lejre – om de andre er for forskellige fra dem selv. Bekymringerne bliver dog tit gjort til skamme.

Næste weekend arrangerer forældreforeningen Decibel en teenweekend for unge mellem 14-17 år.

Nej tak til tilbud
Der er en større gruppe i ‘mellemrummet’ mellem tegnsprogsverdenen og den hørehæmmede verden, som har brug for at spejle sig i hinanden, da de ikke 100% hører til i den hørende verden, fordi de har for svært ved at fungere på hørendes vilkår. Men heller ikke disse unge er synderligt interesserede i tilbud fra DDU, som i følge dem indeholder spændende arrangementer og udenlandsrejser med gode netværksmuligheder, man kan udnytte i fremtiden, fortæller Michael Weber Steenberg og kommer med et par eksempler:

– Vi har i to år i træk ikke formået at få børn og unge (under 18 år) med på internationale lejre i Norden, Europa og endda i verden. Til foråret er der verdensbørnelejr i Argentina, men vi har ingen tilmeldinger fået.

Manglende samlingssteder ændrer kultur
Der er altså blevet forsøgt med hvervning af nye medlemmer mange gange, fortæller Michael Weber Steenberg, men det er op af bakke, fordi der tilsyneladende ikke længere er nogen tradition for at unge har et fælles sted at være sammen.

– Vi har måttet sande, at de unge i dag ikke ønsker at binde sig til noget. Og vi kender jo alle til udviklingen i tegnsprogsverdenen: Der er næsten ingen folkeskoler mere og Nyborgskolen er lukket. Ja, det er en trist udvikling.

Tidligere stod Skolen på Kastelsvej og Fredericiaskolen stærkt som bastioner for døve børn, der kunne vokse op i et tegnsprogsmiljø. I dag er begge skoler radikalt ændrede, og elevtallene er beskedne. Nyborgskolen, som var Danmarks eneste efterskole for unge døve, og hvor fællessproget var tegnsprog, lukkede tilbage i 2013. Årsagen var et faldende elevtal på den gamle skole, der havde eksisteret helt tilbage i 1891. Efter Nyborgskolens lukning har døve ikke kunnet samles på tværs af landet, og det er tilsyneladende det, der har påvirket kulturen.

Det skal nok gå indtil videre
DDUs tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd vil altså bortfalde, såfremt DDU kommer under spærregrænsen på 150 aktive medlemmer, men Michael Weber Steenberg er indtil videre fortrøstningsfuld.

– Det kan ske, at vi kommer under allerede næste år, men der er også gode chancer for at vi kan slippe igennem nåleøjet. I løbet af 2018 gennemfører vi en strukturændring sammen med Danske Døves Landsforbund, der forhåbentlig vil give DDU et par år mere – men så er det også slut hvis du spørger mig, konstaterer sekretariatslederen.

DDUs bestyrelse og sekretariat arbejder lige nu på højtryk for at sørge for at der er tilbud til de eksisterende medlemmer samtidig med at de må tænke på fremtiden.

Fakta om døve
Der fødes ca. 100 børn om året på landsplan som er helt døve. Størstedelen får tilbudt cochlear implantater.

Hvis du er ung og har hørenedsættelse – og har en kommentar til dette emne, hører LOUD meget gerne fra dig. Du kan skrive på redaktion@loud.land – eller lægge en kommentar på Facebook.