FN-kritik: Danmark lader nogle børn med høretab i stikken

For mennesker med hørehandicap betyder dagens teknologi i Danmark, at de i langt højere grad end før kan få hjælp. CI får flere end nogensinde før til at høre og tale. Men midt i begejstringen viser det sig, at der ikke er alle børn og deres familier, der får den hjælp, de i virkeligheden har brug for. En af disse mennesker er 6-årige Mads, der mangler et sprog. Det problem kritiserer FNs børnekomité nu Danmark for.

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Colourbox

Mads starter i skole uden sprog
Der er ikke alle børn med hørehandicap, der kan klare sig med deres hjælpemidler alene. En af dem er 6-årige Mads, der som følge af CHARGE Syndrom er født døv. Han er en af de danske børn som ikke haft gavn af operationen CI.

Hans mor, Mette Joensen er dybt frustreret. Hun fortæller:
– Jeg vil gerne have hjælp til at lære min døve dreng tegnsprog. CI virker ikke, og han har ingen i sin dagligdag, der kan tegnsprog. Han er seks år gammel, og vi er midt i en skoleplaceringsproces lige nu.

Familien bor i København, og håbet er, at Mads kan starte på Langelinieskolen, som kan tilbyde lærere, der kan tegnsprog, og dermed give ham fuld støtte. For det er det, der er brug for:

– Han er meget bagud i sin udvikling – bl.a. pga. manglende sprog, konstaterer moderen.

Mette Joensen mener, at hjælpen burde have været tilbudt lige fra starten:

– Det er helt vildt frustrerende, at min søn – udelukkende fordi han er døv – først kan få støtte til sproglig udvikling, når han starter i skole. Det er ALT for sent at få den hjælp, slutter hun.

Tegnsprog anbefales kun som sidste udvej
Socialstyrelsen udgav i 2015 en forløbsbeskrivelse med anbefalinger til hvordan f.eks. kommunerne skulle håndtere hjælpen til familier, hvor børnene havde et hørehandicap.

Anbefalingerne går ud på, at høretekniske hjælpemidler er det, familierne skal satse på. Tegnsprog er kun nævnt som en allersidste mulighed.

I praksis er der meget, der indikerer, at de forbedrede høretekniske hjælpemidler i store træk virker som de skal. Men der er ikke nogen tal på, hvor mange børn, der reelt får gavn og glæde af hjælpemidlerne.

Samtidig ser det ud til, at der er en gruppe af børn, der fuldstændig bliver ladt i stikken, fordi de hverken har glæde af høreteknologi eller bliver tilbudt tegnsprog. Børn som Mads. Familierne har kun få muligheder for at lære tegnsprog og finde et skoletilbud med den fornødne specialviden.

FNs Børnekomité er opmærksomme på problemet
Det er der nu andre autoriteter, der har reageret på. I i slutningen af september indkaldte FN’s Børnekomite Danmark til en såkaldt ‘eksamen’ for at tjekke om Danmark har fulgt op på FN’s børnekonvention. Og nu er der nyt i sagen:

FN’s Børnekomite har for nylig fremlagt deres anbefalinger til, hvordan Danmark skal følge konventionen. Her retter man kritik mod Danmark i forhold til døvfødte børn, fortæller Danske Døves Landsforbund på deres website:

Det første punkt er, at Danmark fuldstændig fratager muligheden for at børn med CI får lov til at lære – og at kommunikere på dansk tegnsprog.

FN’s Børnekomite mener, at børn har ret til at få muligheden for at lære – og at kommunikere på dansk tegnsprog uanset om de er døve, bruger høreapparat, har CI eller noget helt andet – det er lige meget; de har ret til muligheden for at lære dansk tegnsprog.

FN’s Børnekomite er også bekymret for døve børn, som ikke får mulighed for at lære dansk tegnsprog i folkeskolen.

Døve børn skal også have muligheder
Det er en kritik, som Danske Døves Landsforbund bakker op omkring, fortæller Lars Knudsen, der er landsformand. Han fortæller, at landsforbundet arbejder på bedre og flere muligheder i Danmark i forhold til disse børn. Blandt andet har de et projekt “Lørdagsskole” for denne målgruppe.