Vi har manglet en organisation, der kan råbe op på tolkeleverandørernes vegne

Søren Winkel ejer det private københavnske tolkefirma Tegnsprogstolken, og han sidder i arbejdsgruppen for den kommende brancheforening for tolkeleverandører. LOUD har hørt ham nærmere ad om hvorfor det er vigtigt med en forening for tolkeleverandører, og hvad de skal bidrage med.

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Privatfoto

Hvorfor er der brug for en brancheforening?

Der er stor mangel på et koordinerende samarbejde mellem firmaerne og de selvstændige tegnsprogstolke i hele branchen. Det betyder, at vi ikke deler konstruktive ideer og tanker med hinanden, og det taber de betalende myndigheder, tolkebrugere, tegnsprogstolke og tolkeleverandører stort på i det lange løb.

Har du et eksempel på hvornår du selv havde brug for sådan en forening?

Jeg har fx oplevet en konkret situation, hvor mit firma ikke var enige med en myndigheds afgørelse. Vi havde en diskussion med myndigheden, og senere fandt vi ud af, at en anden leverandør havde været gennem præcis den samme diskussion med myndigheden. I den slags situationer kunne medlemmerne af brancheforeningen drage nytte af Dansk Erhvervs store erfaring og viden om, hvordan uenigheder mellem virksomheder og myndigheder bedst kan håndteres. Så kunne vi, tolkeleverandører, gøre det, vi er bedst til; levere god service til vores brugere. Den pågældende myndighed skulle kun kommunikere med brancheforeningen om den pågældende sag. Det ville gøre det hele nemt for alle parterne på tolkemarkedet.

Ydermere har vi også manglet et forum, hvor tolkeleverandører har mulighed for at drøfte, hvordan vi bedst løser forskellige problemstillinger på tolkemarkedet. En brancheforening vil gøre mange ting mere strømlinede og gennemsigtige – det vil gavne hele markedet i sidste ende. Væsentlige problemstillinger vil kunne tages op med andre relevante organisationer som fx Danske Døves Landsforbund (DDL), Foreningen for Tegnsprogstolke (FTT), Skopos og ikke mindst de relevante myndigheder. Det vil skabe en mere effektiv og overskuelig kommunikation på tværs af hele tolkemarkedet. På den måde kan vi også være med til at råbe op om leverandørernes tarv.

Man taler en del om tolkebrugernes og tolkenes vilkår. Hvorfor skal vi nu også tale om tolkeleverandørernes vilkår?

Det er os leverandører, som sidder med fingeren på pulsen på mange områder, hvorfor vi, uden tvivl, kan bidrage til den generelle debat om, hvordan vi bedst kan skabe og bibeholde et sundt marked, så tolkebrugerne fortsat kan få glæde af dygtige tegnsprogstolke i mange år fremover. Vi ser nu at flere og flere tegnsprogstolke er blevet utrygge grundet den generelle debat om tolkemarkedets fremtid. Det er absolut også vores opgave at skabe tryghed for dem. Er de usikre, så påvirker det uden tvivl også tolkebrugernes tryghed og tillid. Vi mener, at en brancheforening har manglet i tolkebranchen økosystem.

Skal brancheforeningen fungere som en slags mur mod en udvikling, der er uheldig?

Nej, absolut ikke. Det skal understreges, at vi bestemt går ind for en sund konkurrence. Vi skaber ikke brancheforeningen for at stoppe konkurrencen på markedet, men det er et ønske fra vores side, at vi kan komme i dialog med de offentlige myndigheder omkring udbudsrunderne for at sikre rimelige vilkår for tolkeleverandørerne, tegnsprogstolkene og tolkebrugerne.

Derudover, er det også et ønske for os, at brancheforeningen kan bruges til at vejlede nye tolkefirmaer, som gerne vil levere tolkeservices til døve. Det skal sikre dem en god start, så tolkebrugerne ikke skal lide under tolkeleverandører, som ikke kan finde deres fodfæste. Det er ikke sådan en manual til, hvordan de kan tjene penge og tværer andre konkurrenter ud. Det handler mere om at vejlede dem i, hvordan tingene fungerer på markedet. Vi leverandører har et stort ansvar i forhold til myndighederne og tolkebrugerne, og det skal vi bestemt leve op til.

Er det ikke også på tide at tolkefirmaerne står sammen?

Absolut. Måske er det endda ved at være for sent. I den senere tid har tolkefirmaerne og de selvstændige tegnsprogstolke været gennem flere offentlige udbudsrunder. Her er der opstået flere forhold, som ikke var på sin plads, og hvor vi har manglet en organisation, der kunne råbe op på leverandørernes vegne. Leverandørernes vilkår, og ikke mindst tegnsprogstolkenes vilkår, er i den periode blevet dårligere.

Hvis vi tager fjerntolkning som et eksempel, er vilkårene i forbindelse med den seneste udbudsrunde blevet voldsomt forringede. Vi oplevede, at flere firmaer, inklusiv mit eget firma, sagde “Stop – det kan vi ikke være med til mere”. Havde brancheforeningen eksisteret på det tidspunkt, ville der have været mulighed for, at vi kunne påvirke udformningen af udbuddet på det politiske plan i samarbejde med Dansk Erhverv, som har stor erfaring med offentlige udbud. Det kan sikre, at vi ikke oplever samme situation, som vi ser med leverandører af hjemmehjælp, som går konkurs på stribe og efterlader mange ældre borgere uden hjælp. Det vil være helt uansvarligt, hvis vores marked bevæger sig i samme retning.

Ellers andet, du gerne vil bemærke?

Om et par uger kommer der nyt udbudsmateriale om fysisk tolkning for DNTM (socialtolkning, red.), som træder i kraft pr. 1. januar 2018. Her frygter vi allerede nu, at vilkårene for tolkeleverandører bliver endnu dårligere. Vi har set det med fjerntolkning, og vi har al mulig grund til at tro, at fysisk tolkning følger i samme retning.