Nyt udbud for høreapparater træder i kraft i dag

Høreforeningen har netop offentliggjort den nye oversigt over de høreapparater, offentlige høreklinikker kan tilbyde personer med hørenedsættelse. Oversigten er gældende fra i dag og justeres hvert halve år med nye apparater i sortimentet.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Colourbox

Er dine lydkanaler glade for lyd fra Oction, Widex eller GN Resound? Så er det godt nyt til dig (og dine ører): De figurer alle på Amgros’ liste over de høreapparater, du kan få via offentlige høreklinikker og enkelte godkendte private høreklinikker.

120 millioner kroner om året afsættes til høreapparater
Amgros, der er regionernes lægemiddelorganisation, står for udbud og indkøb af høreapparater samt batterier på vegne af regionerne. De offentlige klinikker på sygehusene udleverer ca. 75.000 høreapparater om året og har – i modsætning til de private klinikker – ansvaret for høreapparater til børn og for komplicerede høretab. Den årlige omsætning af høreapparater er 120 millioner kroner fordelt på 20 offentlige klinikker samt et antal udvalgte private høreklinikker.

Blandt de høreapparater, du kan få på offentlige klinikker den næste halve år, finder du nedenstående mærker:

  • Oction
  • Widex
  • GN Hearing (GN Resound)
  • Danacom
  • Phonic Ear (Bernafon)
  • Sivantos DK
  • Sivantos NO
  • Sonova DK (Phonak)
  • Sonova SE (Unitron)

Se listen over leverandører og høreapparattyper her

Gratis høreapparater på offentlige høreklinikker
Har du fået bekræftet din hørenedsættelse på en klinik, kan du få udleveret høreapparat(er) på en offentlig høreklinik kvit og frit – uanset prisen på høreapparatet. Køber du til gengæld din høreapparat hos en privat høreapparatforhandler, er der Koster høreapparatet mere end tilskuddet, skal du selv betale merprisen. Prisen afhænger af hvilken type høreapparat, du ønsker, samt hvor mange tekniske funktioner du ønsker, at dit høreapparat skal have.