Filmtip: Wonderstruck

Har du en svaghed for film, især dem, hvor der er døve og hørehæmmede med? Filmfestivalen CPH Pix starter i denne uge, og filmen WONDERSTRUCK, med den charmerende, unge døve skuespiller Millicent Simmonds, er med i en af filmene.

Tekst: Mette Bertelsen
Foto:  Screenshot fra traileren

Wonderstruck er en fængslende fortælling for hele familien. Fortid blandes med nutid, drømme med virkelighed, stumfilm blandes med talefilm. Vi følger to parallelhistorier, den ene i 1977, i farver, hvor vi følger 12-årige Ben, der tager til New York for at finde sin far. Den anden historie er i 1927, i sort/hvid, hvor døve, 12-årige Rose stikker af fra sin far, for at finde sin mor, også i New York. Filmen er instrueret af Todd Haynes.

Se filmen
Det er nu, du skal se Wonderstruck, da det umiddelbart er den eneste gang, at filmen vises i Danmark. Filmen vises for første gang nu på lørdag i København. Det er kl. 20.00 i Empire Bio. Efterfølgende vises filmen også i CinemaxX d. 3/10 og Grand d. 8/10.

Læs mere:

Berlingske: Døv 13-årig charmerer Cannes-festivalen: »Jeg rystede nærmest af bevægelse«

Spilletider: Cph Pix / Wonderstruck (på engelsk)