Chok-udbud har skabt tolkekaos i Finland

Omkring halvdelen af de finske tegnsprogstolke vil ikke længere kunne arbejde fra den 1. januar 2018, og det vil ramme mange døve og hørehæmmede, specielt på arbejdsmarkedet. Det er resultatet af en ny udbudsrunde, som den statslige organisation Kela netop har fået gennemtrumfet på trods af massiv kritik. 

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Colourbox

Kort dansk opsummering af den finske tolkesituation.

Hvad der skulle have været en smart centralisering af tolkeressourcerne, har snarere vist sig at presse alle aktører på det finske tolkemarked – døve, døvblinde og hørehæmmede, tegnsprogstolke og leverandører. Flere tolke står til at miste deres arbejde fra den 1. januar 2018 og 2 år frem, med mulighed for 2 x forlængelse, og det betyder, at tolkebrugerne også står til at miste mange dygtige tegnsprogstolke – og der bliver formentlig ikke tolke nok til at dække alle opgaver.

Kela betaler for alle tolkninger
I Finland har hele tegnsprogstolkeområdet, dvs. alle tolkninger i forbindelse med arbejde, i fritiden og i forbindelse med uddannelse, siden 2010 været samlet under én statslig myndighed, Kela, der bevilliger tolketimer til døve, døvblinde og hørehæmmede i forbindelse med både job, fritid og uddannelse. Kela har samme tegnnavn som “pension”.

Udbudsrunde skaber kaos
Kelas seneste udbudsrunde, der blev annonceret forår 2017 for perioden fra 1. januar 2018, har udløst kaos for landets omkring 5000 døve og omkring 850 tegnsprogstolke. Inden sommerferien afholdt Kela en udbudsrunde, hvor kravene til tolkeleverandørerne sendte chokbølger gennem tolkeleverandørene og de døve, der dermed blev berørt af det.

Leverandører må ikke bruge underleverandører
Byder en tolkeleverandør ind på tolkning, betalt af Kela, har aftalen indtil nu været skruet sådan sammen, at den billigste leverandør tilbydes alle opgaverne først, og sådan fortsætter det listen ud. Men det nye er, at Kela har ændret reglerne, således at ingen af leverandørerne længere må hyre underleverandører ind til at hjælpe med at dække opgaverne. Leverandøren byder ind med et vist antal tolke, og har derfra ikke lov til at ansætte flere. Leverandøren må højst ansætte vikarer til de tolke, der er ude af driften. Det betyder altså, at enten skal leverandøren selv dække opgaverne, eller også må opgaverne gå videre til næste leverandør på listen.

En stor del af tegnsprogstolkene mister deres arbejde
Ikke alle leverandører har fået en plads på Kelas liste over leverandører. Og i og med, at de leverandører, der har fået en aftale med Kela, ikke må bruge underleverandører, betyder det, at omkring tegnsprogstolke  i Finland forventes at stå uden arbejde fra den 1. januar 2018. Det er næsten halvdelen af de samlede tolkeressourcer, der bliver skåret fra, og der er en forventning om, at der bliver problemer med at få dækket alle tolkeopgaver.

Også omkring 10 eksaminerede døve tegnsprogstolke, døvetolke, vil stå uden arbejde. Kela betaler ikke længere for døvetolkninger, hvilket betyder, at døvetolkene står uden løn de næste fire år. Heller ikke selv om de har taget den 4 år lange tegnsprogstolkeuddannelse sammen med de øvrige tegnsprogstolke på et af landets tre tolkeuddannelser i Kuopio, Helsinki og Jyväskylä, hvilket er helt banebrydende for døvetolke på verdensplan. Men nu er det slut for dem, og hvis døve/døvblinde har særlige behov for f.eks. en døvetolk, bliver det ikke længere imødekommet fra statslig side.

Mere frit valg – men begrænset udbud
I Finland har døve med Kela ikke frit kunne vælge hvem der skulle være deres tolk. Døves præferencer for hvilken tolk, der bedst kan løse opgaven har været underordnet, selv om match mellem tolk og bruger er noget af det vigtigste for en succesfuld tolkning. Det har derimod været den billigste leverandør, der fik tolkeopgaven. Nu har Kela ændret i kriterierne, således at man vægtet en blanding af pris og kvalitet, målt i anciennitet, dvs. antal år, tolken har været i arbejde. Døve skulle efter sigende i den nye periode få bedre muligheder for at vælge netop den tolk, vedkommende ønsker, men til gengæld er der så ikke alle tolke, der må tolke. Og mange af de mest populære tolke vil fra den 1. januar 2018 ude af tolkemarkedet.

Hård kritik af Kela
Det fremgår ikke officielt, hvorfor Kela har valgt at ændre reglerne.

Den varslede udbudsrunde vakte en del uro i foråret og man var ude og demonstrere mod kriterierne, med hashtagget #stopkela, men Kela tog ikke kritikken til sig. De valgte at gennemføre udbudsrunden, og leverandørerne blev tvunget til at byde ind.

Den 19. september blev det meldt ud, at udbudsrunden var slut. Og mange blev chokerede over at se, at flere af de bedste ressourcer bliver siet fra. De nye kriterier er ude af proportioner med virkeligheden, mener tolkene og tolkebrugerne. Kritikpunkterne er, at Kela enøjet ser på prisen, at de fuldstændig ignorerer kvalitet og det frie tolkevalg.

Kritikken af Kela er hård, og den kommer ikke kun fra tolkene og brugerne, men også fra flere finske brugerorganisationer, f.eks. det finske døve-landsforbund, FAD, og tolkeorganisationer i Finland.

Som det ser ud lige ud, er der tilsyneladende ikke meget at gøre.

International opmærksomhed
Også internationale organisationer for tegnsprogsbrugere og tolke, såsom World Federation of the Deaf (WFD) og World Association of Sign Language Interpreters (WASLI) er opmærksomme på problemet i Finland. De har udtalt, at Finland ellers har været et foregangsland på tolkeområdet, og at det derfor er dybt beskæmmende, at Kela mere eller mindre har bremset den lovende udvikling.