Nyt forbud mod forskelsbehandling skal gælde på alle områder

Regeringen er netop kommet med et nyt forslag til loven om forbud mod forskelsbehandling, som potentielt set kan lette livet for 1.680.000 danskere, der har et handicap – herunder også personer med hørenedsættelse.

Tekst: Cathrine
Foto: Colourbox

30 procent af danskerne har et selvvurderet handicap
– Man kan ikke sige præcist, hvor mange personer med handicap, der er i Danmark. Der foretages ikke registreringer af personer efter handicap, og forskellige undersøgelser kommer frem til forskellige resultater om antallet af personer med handicap, fremhæver en rapport fra Det Centrale Handicapråd, som dog peger på, at en nylig undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er kommet frem til at 30 procent af befolkningen har et fysisk eller psykisk selvvurderet handicap.

– Selvvurderet vil sige, at deltagerne i undersøgelsen selv vurderer, at de har et længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap, eller har svaret, at de har en eller flere psykiske lidelser, fremhæver SFI’s undersøgelse.

Lovforslaget skal beskytte personer med handicap mod diskrimination – på alle områder
Regeringen og Børne- og Socialministeriet har netop sendt et udkast til et nyt lovforslag til loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som også gør det forbudt at diskriminere uden for arbejdsmarkedet. Lovforslaget vil gælde for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Børne- og Socialministeren Mai Mercado kalder det for et gennembrud:
– Med forslaget sender vi et stærkt signal: vi accepterer ikke, at mennesker med handicap bliver diskrimineret på alle områder, siger hun.

Lovforslaget skal også tage højde for tilpasning og tilgængelighed
Formanden for Det Centrale Handicapråd, Anette Laigaard, er begejstret for forslaget, men mener samtidig, at det har sine mangler:
– Jeg er glad for, at der er sat gang i processen om diskriminationsforbuddet, så mennesker med handicap endelig kan få samme beskyttelse, som en række minoriteter allerede har, siger hun i en pressemeddelelse, hvor hun tilføjer:
– Læser man forslaget nærmere igennem kan det diskuteres, om vi er helt i mål. Her tænker jeg særligt på to væsentlige forhold: Rimelig tilpasning og fysisk tilgængelighed, som ikke er omfattet af lovforslaget.

– Dilemmaet er, at mennesker med handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet, men samtidig skal virksomheder ikke pålægges uoverskuelige udgifter, siger Annette Laigaard og peger på, at man i forslaget ikke kan gemmeskue, om der også stilles krav til myndigheder og private virksomheder:
– Jeg kan ikke klart læse ud af forslaget, om det eksempelvis pålægger en offentlig myndighed at anskaffe en rampe eller en teleslynge, så man sikrer flere borgere lige adgang? Hvis nej, så har vi et problem. Hvis ja, bør det fremgå tydeligere af loven, understreger hun og tilføjer:

– Bedre tilpasning og tilgængelighed er fuldkommen afgørende for mennesker med handicap at kunne købe ind, gå til forældremøder, besøge familien og være med i en forening osv.

Man skal følge op efter lovforslaget, så man er sikker på, at det virker
– Jeg har et ønske om, at regeringen udformer en klar strategi for, hvordan man følger op på lovforslaget. Har det virket efter hensigten? Er der brug for justeringer? Og har diskriminationsforbuddet påvirket danskernes generelle holdninger til mennesker med handicap? spørger hun og tilføjer:

– Vi er klar over de mange udfordringer, som ministeren må sidde med i arbejdet mod diskriminationsforbuddet. Det er ingen nem opgave, men jeg synes vi har fået en rigtig god start. Og jeg håber, vi også får en rigtig god fortsættelse, hvor vi sammen arbejder for at flere mennesker med handicap kan bevæge sig frit og deltage i vores samfund på lige vilkår, slutter Anette Laigaard.