Kommentar: Hørelse og livskvalitet

Birgitte Franck har positive erfaringer med betydningen af, at man deler sin situation med andre ligesindede. Du bliver mere vidende, føler dig mindre ensom og får styrke til selv at gå videre, stille krav, gøre opmærksom på, hvis en situation kunne gøres bedre for dig rent høremæssigt.

Af Birgitte Franck, tidl. hørekonsulent, Formand for Høreforeningens Frederiksberg Lokalafdeling

Vi kan forvente en kraftig stigning i høretab. Mange mennesker går rundt med høretelefoner med høj lyd i ørerne i timevis. WHO mener, at 25% af dem der er unge nu, vil have et høretab i 2050. Til koncerter er lyden skruet ekstremt op. Antallet af festivals er støt stigende og ofte varer festival flere dage. Livets puls i storbyer drøner derud med et stigende lydniveau og med flere indbyggere i storbyerne. Dertil kommer en stigning i antal ældre i befolkningen.

På positivsiden kan man opdage høretab hos nyfødte ved screening og behandle babyer med høreapparat eller Cochlear Implant omkring 1 års alderen, hvilket for de fleste småbørn betyder, at de får talesprog og bliver inkluderet i det hørende miljø. Sidstnævnte behandling har mange voksne efterhånden også modtaget.

Mange unge ikke forholder sig ikke til problematikken med høj lyd, for høretab er jo noget, der kommer med tiden og i øvrigt rammer det ikke lige dem selv. Første når tinnituslyden bliver konstant, bliver de unge fortvivlede. I fremtidens samfund vil høretab ramme mange flere og med forhøjede udgifter til behandling.

Støj rammer ikke kun hørelsen, men kan fremprovokere stress, forhøjet blodtryk og blodpropper. En undersøgelse af beboere ved en befærdet vej i Ålborg viste med al tydelighed, hvordan støj rent faktisk kan få dødelig udgang.

Hørenedsættelse er forventeligt hos ældre. Det skønnes, at ca. 800.000 danskere har høretab, men at kun ca. 350.000 bruger høreapparat og at hver anden person over 75 år har et høreproblem. Men hvorfor går der ofte lang tid fra høretabet opstår til det bliver erkendt og behandlet med høreapparater? Ved en hørenedsættelse i det indre øre, hører man tale svagere samt forvrænget. Høretabet kommer gradvist, men ofte erkendes det ikke, før hørelsen er så dårlig, at personen får virkelige kommunikationsproblemer: misforståelser, man bliver hægtet af samtaler, får ikke fat i halvdelen af foredraget, får et vrissent forhold til ægtefælden, fordi der bliver sagt ”hva” så mange gange. Eller måske bliver forholdet til børnebørn anspændt, når det er svært at opfange, hvad de siger. Nogle lukker sig inde i deres egen boble og bliver asociale. Man begynder at isolere sig. Pludselig er høretab ikke kun “at høre dårligere”, men det er blevet til et “socialt handicap.” Ofte går der 2-3 år før man erkender, at der er noget galt med hørelsen.

Der er sket kvantespring indenfor høreapparatteknologi, som betyder, at høretab kan afhjælpes på helt andre måder end dengang et høreapparat var en kæmpe hudfarvet klump bag øret. Her er et område, hvor nye tekniske landevindinger har markeret sig stærkt og hvor dansk industri er i front. Høreapparater er nu små, ja nærmest usynlige. Reklamerne gør meget ud af, at tale om et diskret høreapparat. Den modsatte holdning er, at vælge et høreapparat med pangfarver, så man med det samme kan se, at her er en person med høretab, som man skal tage hensyn til. Jeg glemmer aldrig en mand, jeg så i Nyhavn: “Røde briller, rødt slips og røde høreapparater eller en kendt kvindelig teaterdirektør, der har måtte sande, at høretab stadigvæk er et tabubelagt emne. Men som hun siger: “Så må man jo gøre noget ved det med blå høreapparater, åbenhed og ærlighed!”

Heldigvis er der folk, der står frem og fortæller om deres høretab, om den ensomhed som ubehandlet høretabet kan medføre, om de problemer de har oplevet og set i bakspejlet, hvor mange dumme oplevelser, træthed, og kommunikationsvanskeligeheder de kunne have været foruden, hvis de havde været åbne om høretabet og ikke udskudt høreprøve og høreapparater længst muligt.

Man ser reklamer, hvor kendte personer reklamerer for briller. Det er smart at have forskellige brillestel, hvergang man optræder i TV. Jeg efterlyser reklamer, der handler om høretab, med – undskyld mig – kendte folk, der bruger høreapparater. På standere ved busstoppesteder, som reklame på TV, i S-tog og busser, og på skærmen i lægens venteværelse. Eller afspil hvordan et ubehandlet høretab lyder som forfilm i biografen. Det siger mere end ord.

Vi får tilbudt screening i undskyld “hoved og røv”. Men folk må også kunne tage ansvar for eget liv. Kunne man ikke bare opfordre folk til at få hørelsen undersøgt, om ikke før, så når de bliver 55 år. Det er enkelt at få lavet en høreprøve hos en ørelæge, du behøver ikke henvisning. Du kan få høreapparater på de offentlige høreklinikker gratis, men her er ventetiden ofte lang. Du kan få eller købe høreapparater i privat regi.

Den psykologiske del af, at erkende høretabet, få gjort noget ved det og turde stå ved, at man hører dårligt, er en del af accepten. Et høreapparat bliver skræddersyet til det personlige høretab og de fleste personer kan hjælpes rigtig godt. Men måske tager det adskillige besøg hos audiologiassistenten, før man er kommet frem til optimal indstilling af høreapparaterne. Dertil kommer mange muligheder, hvad angår yderligere teknik, der kan kobles til høreapparaterne og forbedre kommunikationen. Men hvis du eller din familie drømmer om, at høreapparatet skal give fuldstændig normal hørelse, så kan du blive skuffet.

I de sidste år er der kommet fokus på, at hvis man ikke får sit høretab behandlet, så kan dette fremme demens og omvendt, kan et ubehandlet høretab ofte forveksles med demens. Det siger sig selv, at med den aldersfordeling vi har i samfundet, bliver der flere ældre, der får behandlingskrævende høretab. Det handler om forøget livskvalitet at få et høreapparat, hvis man har brug for det.
Hvorfor opføre dig som tungnem eller isolere dig, hvis du kan få et løft i din alderdom, som hedder, at få dit høretab behandlet. Ved at sætte fokus på problemet og få folk til at tage ansvar for eget liv og handle, vil mange ældre kunne få bedre livskvalitet.

Men det er vigtigt, at man ikke står alene med høreproblemet. Det er berigende, at kunne dele sine problematikker med andre, der også har høretab. Jeg har set, hvordan ældre med høretab giver deres viden om hjælpemidler videre til andre i samme situation. Fra mit mangeårige arbejde med børn med høretab, har jeg særdeles positive erfaringer med betydningen af, at man deler sine problematikker med andre i samme situation. Du bliver mere vidende, føler dig mindre ensom og får styrke til selv at gå videre, stille krav, gøre opmærksom på, hvis en situation kunne gøres bedre for dig rent høremæssigt. Så gør noget ved det ubehandlede høretab og find derefter ligemænd, som du kan spare med, når der er behov derfor.