Bizarre tilfælde af hørenedsættelse blandt USA-diplomater i Cuba

USA: Omkring fem amerikanske diplomater har pludselig fået nedsat hørelse. Man mener, det skyldes et såkaldt sonisk angreb fra Cuba eller Rusland. Det siger USA under en pressekonference, der blev holdt onsdag formiddag amerikansk tid.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Colourbox

I løbet af efteråret 2016 oplevede en række af vores amerikanske diplomater bosiddende i Cuba at deres hørelse over en periode på et par måneder pludselig blev dårligere og dårligere. Nogle af diplomaternes symptomer var så alvorlige, at de måtte hjemsendes til USA, fortæller Heather Nauert, der er talsperson for den amerikanske afdeling for statslige anliggender, til the Guardian.

Fem diplomater har mistet hørelsen
– Omkring fem diplomater og deres ægtefæller har været udsat for angrebet, og FBI samt den diplomatiske sikkerhedsservice er i gang med at undersøge sagen, fortæller nogle af de ansatte, der er forbundet med sagen, og de tilføjer:

– FBI er også ved at undersøge, om et eventuelt angreb kan være iværksat uden om Cuba – fx af lande som Rusland.

Som følge heraf har USA valgt at udvise to cubanske ambassadører, forklares der under pressekonferencen, som dog ikke redegjorde for, hvorvidt det er tale om et bevidst angreb eller om det var et andet formål med det pågældende soniske artefakt – hvis sådan en eksisterer.

Cuba: Vores land skal være et trygt sted at være for gæster og diplomater fra andre lande
Cuba reagerede på den amerikanske pressekonference med et uddybende statement:

– Cuba har aldrig tilladt, at det cubanske territorium bliver brugt som base for skadelige handlinger mod anerkendte diplomatiske ansatte eller deres familie, understreger den cubanske udenrigsministerium, og derfor synes vi, det ikke giver mening, at USA har forvist to af vores ambassadører.

Cuba fortæller derudover, at de blev informeret om hændelserne under en korrespondance med USA tidligere på året:

– Vi har sat vores bedste folk på sagen og er i gang med en uddtømmene, højprioriteret og presserende undersøgelse, og øget sikkerheden omkring den amerikanske ambassade og ambassadørbolig, forsikrer udenrigsministeriet og tilføjer:

– Cuba er et trygt sted at besøge for gæster og diplomater fra andre lande – og det gælder også amerikanske diplomater.

USA og Cuba mobber hinanden
The Guardian, der er en af USA’s største aviser, mener, at hvis der forekommer beviser for, at et sonisk artefakt er blevet brugt til et intentionelt angreb, viser det en ekskalering af de civile problemer, som USA og Cuba står over for:

– Amerikanske diplomater har i en lang årrække oplevet chikanerende handlinger i Cuba og de cubanske diplomater i USA er også blevet udsat for chikane i USA, men hvis angrebet vitterlig har været tænkt som en skadeshandling, har chikaneringen nået et nyt højdepunkt, siger avisen.