Kommentar: Bruger tegnsprogstolke og -studerende konsekvent dansk tegnsprog?

Fossilt sprog: Kan et tillært sprog stivne – selv om det er i brug på daglig basis? Det kan det, mener dagens debattør, Alex Stensholm, der opfordrer tegnsprogstolke, tolkestuderende og deres undervisere til at reflektere over deres egen (tegn)sprogudvikling.

Af Alex Stensholm

Hej døvetolke, tegnsprogstolke og tegnsprogstolkestuderende.

Her har jeg nogle spørgsmål til jer. Videoen her handler om fremmedsprogstilegnelse og fossilt tegnsprog. Hvad betyder fossilt tegnsprog?

Forestil dig at der er to grupper. Den ene gruppe består af danske tegnsprogstolke og danske døve som fx har været på Gallaudet University i USA for at lære ASL (amerikansk tegnsprog) og den anden af indfødte døve i Danmark. Vi tager den ene gruppe først.

Tag nu mig. Jeg er født døv og har brugt dansk tegnsprog med min familie, mine venner, i skolen og i min fritid. Jeg har altså hele tiden brugt dansk tegnsprog, og jeg er som person tilknyttet den verden der repræsenterer dansk tegnsprog. Dén verden var input fra indfødte døve, fx morsomme tegn, oprettelse af nye tegn på grund af nye ting, tegn afledt af situationer eller tidsperioder, af kultur og meget mere. Det er derfor dansk tegnsprog udvikler sig, og folk som bruger det, bliver ved med at kunne det flydende. Jeg får input fra dansk tegnsprog hele tiden, og det er derfor mit danske tegnsprog er så idiomatisk – dvs. det ser flydende og godt ud. Det betyder også at jeg kan fortsætte med at udvikle mit modersmål. Det går altså aldrig i stå.

Den anden gruppe er danske tegnsprogstolke som indtil de kom ind på tegnsprogstolkeuddannelsen, aldrig har lært dansk tegnsprog. De får 3½ år til at lære dansk tegnsprog og at tolke mellem dansk tegnsprog og dansk. Herefter bliver de smidt ud på tolkemarkedet og skal tolke. De fleste tolke jeg kender, bruger kun dansk tegnsprog i arbejdstiden. De er ikke tilknyttet den første gruppe hvor dansk tegnsprog er et levende sprog og udvikler sig. De ser det bare ikke. Efter arbejde tager de bare hjem og glemmer alt om dansk tegnsprog. De lærer selvfølgelig dansk tegnsprog, men på et tidspunkt går indlæringen fuldstændigt i stå. De sidder fast i det sprog de bruger, og når tegnsprogstolkene bruger en form af det ”fastlåste” tegnsprog, ender det med at der ikke finder udvikling sted – simpelt hen fordi de ikke får input fra den første gruppe, dvs. døveverdenen. Det ender med at deres tegnsprog bliver fossilt. Tænk på et dinosaurskelet – man finder fossiler af det. Helt faste og udtørrede. Det er hvad ”fossilt” betyder.

Gælder det kun for tegnsprogstolke? Bestemt ikke. Vi kan tage et andet eksempel: danske døve som tager til USA i et år for bl.a. at lære ASL. Jeg har mødt så mange som siger de kan flydende ASL. Det tror jeg nu bestemt ikke de kan. Man kan jo slet ikke lære et sprog flydende på ét år! Det er jo umuligt. Jeg vil endda vædde på at disse døve godt selv kan mærke at deres ASL-udvikling går i stå når de kommer tilbage til Danmark! Årsagen er at der ikke er folk i Danmark der bruger ASL, og de få der er, kan i forvejen ikke flydende ASL. Det ender jo at deres ASL bliver fossilt – det går fuldstændigt i stå selvom de bruger det med andre danskere som kan ASL – men det er ikke lige så flydende om en døv amerikaners ASL. Det er fuldstændig det samme som med tegnsprogstolkene.

Lad os tage en dansk tegnsprogstolk og en døv indfødt: hvem er bedst til dansk tegnsprog? Ja, hvem?

Det er det samme vi kan spørge om en døv dansker som kan ASL, og en døv amerikaner som kan ASL. Man kan virkelig se forskellen. De danske døve har ikke mulighed for at få input fra ASL i Danmark. Derfor er de gået i stå. Samme system kan også overføres til tegnsprogstolkene.

Inden jeg fortsætter, vil jeg vise en tekst fra Gleitman som i 1982 sagde at der er mange studier som påviser at den bedste måde at lære et sprog på er den direkte påvirkning fra miljøet. Det vil altså sige at man skal begå sig i miljøet hvor sproget bruges.

SLIDE 1: 1982: Gleitman emphasises that ”it has almost never been disputed that language is acquired under direct influence of the learner’s environment”.

Det er jo som Gleitman siger: det er den direkte påvirkning der betyder meget for sprogtilegnelsen. I miljøet får man masser af input, og det tvinger personen til at bruge sproget så meget som muligt. Det ender med at personens sprog udvikler sig hensigtsmæssigt. Hvis man står udenfor og får sporadiske input, udvikles sproget ikke på samme måde. Jeg er sikker på at mange af jer tegnsprogstolke har tænkt over hvordan forskellige sætninger kan oversættes til dansk tegnsprog. Nogle gange tænker hjernen fint, men det er noget andet at SIGE det på dansk tegnsprog. Lad os nu tage et eksempel:

SLIDE 2: I går oplevede jeg noget morsomt. Jeg så en mand falde i havnen.

Siger man det ordret, altså ”morsomt”? Hvis I spørger mig, ville jeg bruge GRINE-tegnet. Det er et virkelig idiomatisk udtryk på dansk tegnsprog – det ”lyder” bare helt rigtigt når man bruger GRINE-tegnet som jeg har vist det. Der er mange betydninger knyttet til GRINE-tegnet, men man kan sagtens bare bruge tegnet hver gang, fx komisk, morsomt, hylende morsomt osv., simpelt hen fordi det lyder så ”dansk tegnsprogsk”. Hvordan kan man tilegne sig tegnet på en naturlig måde? Ved at være med i miljøet.

GRINE-tegnet er noget jeg sjældent ser hos tegnsprogstolke. Der er måske et par, men ellers er det ikke-eksisterende dér.

Lad os tage det næste eksempel:

SLIDE 3: Hvor har du været?

Siger man det helt ordret? Eller som jeg gør? Nogle døve diskuterer at det handler om situation, kultur osv. Men der er altså kun én mulighed på engelsk: Where have you been?

Det er vel det samme på dansk tegnsprog. Man oversætter ”Hvor har du været?” på en bestemt måde på dansk tegnsprog. Husk nu at – i det mindste i mine øjne – der er forskel på DU+HVOR og HAFT+HVOR+peg+DIG? Det første handler om hvor jeg er. Det andet handler om hvor jeg har været indtil udsigelsestidspunktet.

SLIDE 4: Bruger I tegnsprogstolke og tegnsprogslærere KONSEKVENT dansk tegnsprog? Hvis lærerne ikke gør det, er spørgsmålet så:

Er det fordi de ikke er gode nok til dansk tegnsprog? Betyder det så at de ikke er gode rollemodeller?

I lørdags holdt jeg et kort foredrag om ”fossilt tegnsprog” hos Skopos (tolkeforening, red.). Vi diskuterede også etik, dansk tegnsprog og kvalitet. Der fik jeg input fra både tegnsprogstolke og -studerende. Det fik mig til at tænke på om de hørende lærere på UCC mon bruger dansk eller dansk tegnsprog når de underviser i dansk tegnsprogsgrammatik? Det spørger jeg jer om. Hvad gør lærerne egentlig?

Da jeg studerede engelsk på universitetet, blev der jo kun talt engelsk – også i grammatik- og oversættelsesundervisningen. Engelsk, ikke dansk. Det var jo engelsk som jeg studerede. Da jeg var i Buenos Aires i Argentina, var det så castellano (den argentinske version af spansk hedder faktisk castellano dernede). Undervisningen var på castellano, ikke engelsk. Ikke dansk. Men castellano!

Det er derfor jeg gerne vil vide om lærerne på UCC virkelig er konsekvente og bruger dansk tegnsprog? Eller om de vælger at tale dansk.

En anden ting jeg vil spørge jer studerende om, er om I har en tegnsprogstirsdag, tegnsprogsonsdag eller tegnsprogstorsdag hvor I sammen bruger dansk tegnsprog hele tiden? Det ville hjælpe på udviklingen, for som jeg siger, påviser mange års studier jo at folks sprog udvikler sig ved at de laver output og får input og omvendt.

Jeg håber at UCC har lyst til at svare på mine spørgsmål. For mig handler det om bevidstheden og om at vi sammen forsøger at løfte kvaliteten i dansk tegnsprog hos tegnsprogstolkene.

Hvis man taler i et sprog og fortæller om et andet sprog, hvordan kan man være sikker på at tilegnelse og udvikling vil finde sted i det andet sprog fordi man bruger det ene sprog? Hvis der bliver talt dansk i undervisningen om dansk tegnsprogsgrammatik, hvordan kan man så øve sig i grammatiske udtryk på dansk tegnsprog? Der er flere tolkestuderende der har fortalt mig at der faktisk bliver talt dansk på UCC, ikke dansk tegnsprog. Jeg tager ikke emnet op for at gokke folk i nødden, men for at diskutere det. Der er endda en der har fortalt mig at der bruges mest dansk tegnsprog i begyndelsen af tegnsprogstolkeuddannelsen, men at der kun bliver brugt dansk tegnsprog i cirka 8-12% af tiden på det sidste år. Diskuterer UCC og de studerende etik på dansk – eller på dansk tegnsprog? Jeg spørger bare. Det bedste er jo at I bruger dansk tegnsprog hele tiden. På samme måde som i sprogfagene på universitetet og andre steder. Det ville da betyde at kvaliteten hos tegnsprogstolkene ville gå lidt i vejret.

Det er disse ting jeg vil diskutere, og jeg håber på konstruktivt feedback. Vi skal aldrig slutte med at diskutere dette spændende sprogemne.