DDL: Vi savner en overordnet statslig vision for fjerntolkning på tværs af alle områder

Der er grund til bekymring over hvordan fjerntolkning til døve og hørehæmmede vil komme til at se ud i fremtiden. Det mener Danske Døves Landsforbund, der har sendt et åbent brev til Den Nationale Tolkemyndighed. Her efterlyser de en højere grad af indflydelse fra brugernes side.

Tekst: Mette Bertelsen
Foto: Colourbox

Til september vil der komme en ny leverandør af fjerntolkning til det sociale område i Danmark. Der er endnu ingen, der ved, hvem det bliver. Udbudsrunden slutter i næste uge.

Læs også: Fjerntolkning i udbud: Nye krav til tolkeleverandørerne

Men der er en risiko for, at løsningen bliver dårligere end den er nu, mener Danske Døves Landsforbund (DDL), der har offentliggjort et brev til Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM).

DDL efterlyser helt generelt en overordnet statslig vision for fjerntolkning på tværs af alle områder. En vision, der ikke tager udgangspunkt i økonomi og udbud, men i tilgængelighed og døves ret til inddragelse i samfundet.

Denne opgave mener de ikke, at DNTM løser i forbindelse med den næste udbudsrunde af fjerntolkning. DDL har fundet og påpeget en række områder ved udbudsmaterialet, de mener, ikke helt fungerer for tolkebrugerne – her døve og hørehæmmede..

Garanterer ikke tilgængelighed 24/7

I udbudsmaterialet stiller DNTM det som et krav, at leverandøren skal levere 40 timers åbningstid placeret i normal kontortid. Derudover er der ingen forpligtigelse til at levere tolkning.

Helt overordnet finder DDL det beklageligt, at der ikke er et frit tilgængelig, døgndækket fjerntolketilbud i Danmark. Fjerntolkning er også til brug for sociale interaktioner uden for normal kontortid, mener DDL.

Interesseorganisationen udtrykker også bekymring for, at der med den fastsatte maksimumpris ikke vil være leverandører, der ønsker at levere mere end minimumstimetallet, da det må formodes ikke at være rentabelt for leverandøren.

Kritik af én-leverandørs-løsning

Til næste udbud bliver der ikke to, men kun én leverandør til social fjerntolkning – i modsætning til nu, hvor leverandørerne 12K Studio og Småtegn leverer fjerntolkning på det sociale område.

Efter DDL’s opfattelse er det en forringelse af døves rettigheder, at de ikke har flere leverandører at vælge imellem. Ved kun at vælge én leverandør fjernes konkurrenceelementet som et naturligt incitament til kvalitetssikring og serviceorientering.

Løsningen med én leverandør giver også problemer for de tolkebrugere, der evt. måtte eje eller være nærtstående med ejere af tolkeleverandøren jf. DNTM’s betingelser om, at tolkeleverandøren ikke må yde tolkning til nærtstående. Disse nærtstående vil så være udelukket for fjerntolkemuligheden.

Flere myndigheder, men ingen garanti for tolkning

DNTM har i udbudsmaterialet lavet en liste over myndigheder, som de har en aftale med og lægger dermed op til, at at døve kan komme gennem til disse – myndigheder, som betaler for andre opgavetyper end sociale tolkeopgaver. Det kan f.eks. være de danske kommuner.

Men listen garanterer ikke, at betalingen går gennem, advarer DDL. Tolkeleverandøren skal stadig kontakte myndigheden og få bevilliget betaling for tolkningen. Er der ikke betaling, kommer tolkningen kke gennem.

DDL mener, at listen ikke har nogen værdi, hvis den ikke fjerner behovet for en godkendelse af fjerntolkningen ved hver henvendelse. Tolkebrugeren er således stadig ikke sikret muligheden for tolkning, og tolkeleverandøren bærer stadig en økonomisk byrde, såfremt der er afslag på betaling.

Derfor finder DDL det problematisk at andre myndigheder tilknyttes aftalen, når de ikke er forpligtiget til at godkende tolkningen, da det blot vil presse prisen uden nogen garanti for at tolkningen bevilliges.

Prisloft gør det svært for leverandørerne at løse opgaven

DNTM har sat en prisloft på 450 kroner per tolketime. Alle tilbud, der koster mere end dette, vil blive arkiveret lodret. Eller med andre ord: Afslået.

DDL er stærkt bekymret for den udmeldte maksimumpris i udbuddet, skriver de. De frygter, at kvaliteten af og tilgængeligheden til fjerntolkning forringes markant. Med så lav en timepris vil det være en stor økonomisk byrde for tolkeleverandøren at holde flere linjer åbne, hvor der i perioder vil være begrænset aktivitet.

DDL mener, at det er afgørende for fjerntolkningstilbuddets succes, at tolkebrugerne ikke oplever, at de ikke kan komme igennem, eller at de skal vente længe. Derfor mener DDL, at det er nødvendigt, at tolkeleverandøren har overkapacitet på fjerntolketilbuddet, således at der ledige tolke til rådighed. Det forudsætter, at aflønningen pr. time er tilstrækkelig til at kunne finansiere ventetid.

Det er DDL’s bekymring, at at det kan afholde kvalificerede leverandører fra at byde på udbuddet.

Udgift til kø-system skal ikke pålægges leverandørerne

I udbudsmaterialet står der også, at leverandøren skal etablere et kø-system, så tolkebrugeren kan komme på venteliste til næste ledige tolk, såfremt alt er optaget.

DDL finder, at det grundlæggende er en god ide, at der etableres et kø-system. Både således at brugerne ved, hvor længe de skal vente, men i lige så høj grad, så DNTM kan få data for, hvor længe brugerne i snit venter, og hvor mange der opgiver at komme igennem.

DDL mener dog, det bør være DNTM, der finansierer og etablerer kø-systemet uafhængigt af tolkeleverandøren.

Brugernes organisationer bør involveres mere

Til slut foreslår DDL, at myndigheder bør inddrage DDL og andre tolkebrugerorganisationer i udarbejdelsen af udbudsmaterialet, så der sikres et brugerperspektiv på kriterierne.

LÆS HELE BREVET TIL DEN NATIONALE TOLKEMYNDIGHED

http://deaf.dk/files/deaf.dk/henv._vedr._fjerntolkeudbud_2017.pdf