Prøv en gospelkoncert – skønsang for døve øren

Det lollandske gospelkor Rainbow Gospel tager på søndag hele vejen fra Lolland til Døves Kirke på Frederiksberg, hvor de glæder sig til at blæse taget af kirken med deres skønsang – en skønsang, som selv døve kan høre og føle.

Tekst: Mette Bertelsen / Lolland Falsters Folketidende
Foto: Døves Kirke, Facebook

– Vi stillede spørgsmålet: “Hvad ville være den mest umulige koncert?. Så gik vi efter det. Nu bliver det umulige muligt”, smiler korleder Karina Fredensborg fra Rainbow Gospel til Lolland Falsters Folketidende.

Søndag 21. maj drager koret i en stor bus mod Døves Kirke på Frederiksberg for at give koncert for døve og hørehæmmede.

– Vi er spændte! Normalt, når vi synger, får vi vild respons fra salen, og det får koret til at vokse. Men vi forbereder os på, at det her bliver anderledes. At der bliver helt stille i kirken.

Ud over at koret bliver tegnsprogstolket, er de ved at lære tegnsprog, så de selv kan tolke en af sangene, mens de synger.

– Der var kormedlemmer, som var nervøse og spurgte tolkene: ” Hvad nu, hvis vi får vist noget, som betyder noget helt andet -noget man ikke kan ” sige” i en kirke”. Så sagde tolkene: ” Slap nu heeelt af. Det værste, der kan ske, er at publikum fniser lidt”, griner Karina Fredensborg.

Her øver koret sig – og de er meget spændte:

KOM MED TIL KONCERTEN

Gospel – koncert med tegnsprogstolkning i Døves Kirke søndag den 21. maj kl. 14.00. Er boost for sanserne! Dørene åbnes kl. 13.30. Efter koncerten er der kaffe, te, sodavand og kage i menighedshuset og i kirkens have.

Hvornår: Søndag den 21. maj kl. 14:00-18:00
Hvor: Døves Kirke, Falkonergårdsvej 16, 2000 Frederiksberg

SE EVENT PÅ FACEBOOK

https://www.facebook.com/events/1322693374478505/?notif_t=plan_user_invited&notif_id=1494842047293752