Med eller uden lyd…

Rosa bruger CI hver dag, og hun bestemmer stort set selv, hvordan hun vil bruge dem. Hun er kun lige blevet 6 år, men vi oplever, at hun har fuldstændig styr på, hvornår hun vil bruge dem og hvornår hun ikke vil bruge dem.

Vi har en regel om, at det ikke er tilladt at sidde med iPaden om morgenen, og det gælder alle ugens syv dage. En regel, som ikke altid er let at overholde hverken for os forældre eller for børnene, og tit står de tidligt op for at være den første der får fat i iPaden, før vi forældre vågner. Det skal de altså ikke.

Rosa er som oftest den første, der vågner. Hun begyndte at vågne tidligere for at lede efter iPaden. Hun plejede at vække mig, men det holdt hun op med, fordi hun fandt ud af, at hun jo bare selv kunne finde det, hun skulle bruge: både CI-batteriet og iPaden, så hun havde iPaden for sig selv indtil en af os andre vågner og håndhæver ‘ingen-ipad-om-morgenen’-reglen. Når hun står op om morgenen for at begynde på en aktivitet, der for hende betyder at der skal lyd på, vælger hun kun at tage den ene CI på.

På de morgener, hvor hun overholder vores regel om ingen skærmtid, finder hun ikke sine CI’er frem, fordi her vælger hun at tegne eller lege med barbier.

På de morgener, hvor hun selv kun vælger at tage en CI på, gør vi den anden CI klar, så den ligger tilgængelig på køkkenbordet. Ind i mellem siger vi til hende, at den ligger fremme på bordet, hvis hun gerne vil have den på.

Vi havde 4 gode fridage her i himmelfarten, og der var masser af tid til at sludre. Jeg greb chancen til at få stillet min nysgerrighed og spurgte ind til Rosas bevidste fravalg af den ene CI, fordi vi herhjemme er begyndt at observere, at hun i weekender næsten altid kun har en CI på, når vi ikke skal ud:

– Jeg kan se at du herhjemme ofte kun her en CI på, spørger jeg.
Rosa svarer mig prompte:
– Ja, jeg behøver ikke dem begge to herhjemme. Men når jeg skal i skole, skal jeg bruge dem begge to.
– Hvordan det?, vil jeg gerne vide.
– Fordi så kan jeg meget bedre høre, siger Rosa.
– Er det fordi vi bruger tegnsprog herhjemme, at du ikke føler, det er nødvendigt at bruge begge?
– Ja. Der er meget larm, når jeg har begge to på. Jeg kan slappe af herhjemme. Far har jo også kun en på. (Her skal det lige siges, at Jesper har CI på det ene øre og høreapparat på det andet øre. Jeg selv har kun et høreapparat på det ene øre, og er så døv på det andet at jeg ikke får noget ud af at bruge høreapparat på det øre.)

Jeg tænker, at det er fint, at hun træffer sine valg på den måde. Jeg oplever, at hun helt klart hører ringere med kun en CI, men det er ikke en nødvendighed at have begge CI på herhjemme, som det er, når vi bevæger os ud af huset, og det har hun selv forstået.

I morges var en de morgener, hvor hun tullede rundt uden at have lyd på. Vi bruger tegnsprog. Jeg havde lagt CI’erne klar til hende på skrivebordet, så hun kunne tage dem på efter påklædningen. Det gjorde hun så ikke, og hun var på vej ud af døren uden CI. Jeg bed ikke lige mærke i det, da hun selv plejer at huske det. Hun vender om, da hun kommer i tanke om at hun ikke har dem på, og henter dem. Jeg ser det, og siger til hende:

– Prøv lige at forestille dig, hvis nu alle børnene henne i skolen kunne tegnsprog, så ville det ikke gøre så meget, når du en gang imellem glemmer dine CI’er.
– De andre børn kan ikke tegnsprog, svarer hun.
– Hvis nu de kunne. Ville du så vælge en skole, hvor alle talte eller kunne tegnsprog?

– Tale, svarer hun undrende.
Jeg siger lidt henkastet, nok mest til mig selv:
– Det kunne være fint, hvis man kunne begge dele.

Rosa kigger på mig, og sammen går vi ud og låser døren bag os, så vi kan komme videre med dagens program.