Hvordan 11 døve mænd hjalp med at forme NASA’s rumprogram

Mennesker med hørenedsættelser er en byrde for samfundet, hører man af og til andre sige. De skal have hjælp til at klare hverdagen – enten med CI, høreapparater, tegnsprogstolke og andre kompensationsmidler. De er dyre i drift og kan ikke bidrage til noget nyt og innovativt, som gavner samfundet på langt sigt. Det er den holdning, begrebet ‘Deaf Gain’ gør op med: Hørenedsættelse er ikke til besvær – det gavner derimod udviklingen. Nedenstående historie handler om 11 døve mænd, der hjalp NASA med at kunne sende mennesket i rummet – og på Månen.

Tekst: Cathrine Mejdal
Foto: Billedet krediteres U.S. Navy/ Gallaudet Universitets samling.

Før NASA kunne sende et menneske op i rummet, skulle bureauet først forstå den effekt langtidsvægtløsheden havde på menneskekroppen. Derfor etablerede NASA og den amerikanske skole for flyve- og navalmedicin i 1950’erne et fælles researchprogram, der havde til formål at undersøge ovenstående effect. Her rekrutterede de 11 døve mænd i alderen 25-48, som alle gik på Gallaudet Universitet (et amerikansk universitet for døve og hørehæmmede beliggende i Washington DC, red.). Disse mænd er i dag kendt som ’De Elleve fra Gallaudet’.

Døve er immune over for køresyge
Alle mændene med undtagelse af en var blevet døve tidligt i livet som følge af meningitis. Da meningitis er en betændelsestilstand i hjerne- og rygmarvshinden, kan betændelsen ødelægge dele af det indre øre, som ud over at medføre døvhed også gør patienten immun over for alle former for køresyge. Det gjorde dem interessante for forskerne, da de netop ville undersøge de forskellige effekter af køresyge.

Ti år som forsøgspersoner for NASA
Gennem et årti udførte forskerne en række eksperimenter på de 11 mænd og målte samt registrerede de frivilliges modstandsdygtighed over for køresyge på både det fysiske og psykiske plan. De 11 mænd skulle nøje forklare deres oplevelser og eventuelle ændringer i opfattelsesevne, når de havde været udsat for en række forskellige miljøpåvirkninger. Disse eksperimenter hjalp forskerne med at forstå, hvordan kroppens sansesystemer virkede, når de sædvanlige tyngdekraftstilstande ikke var til stede.

– Vi var anderledes på en måde, som var nødvendigt for dem, sagde Harry Larson, som var en af testpersonerne.

Forskerne gjorde alt for at forsøgspersonerne skulle brække sig
Eksperimenterne testede også forsøgspersonernes balance og fysiske tilpasningsdygtighed i flere forskellige former for miljø. En test krævede, at fire af forsøgspersonerne skulle spendere 12 dage i et seks kvadratmeter stort rotationsrum, som konstant bevægede sig med 10 omdrejninger i minuttet.

Et andet scenario krævede, at forsøgspersonerne skulle deltage i en række zero-g flyture i det famøse ’Brækkomet’ luftfartøj for at forstå forbindelsen mellem kroppens orientering og tyngdekraften.

Et tredje eksperiment blev udført i en færge ud for Nova Scotias kyst. Her testede man forsøgspersonernes reaktion på det ustadige hav. Mens forsøgspersonerne hyggede sig med at spille kort og nød hinandens selskab var forskerne så voldsomt ramt af søsyge, at forsøget måtte afbrydes. Forsøgspersonerne viste ingen tegn på kvalme eller søsyge og fortalte alle sammen, at de syntes, det var en underholdende tur på havet.

Eventyrlystne og frygtløse døve forsøgspersoner
Om eksperimenterne kommenterede forsøgspersonen Barron Gulak senere:

– Set i bakspejlet, så jo, det var skræmmende… men vi var jo unge og eventyrlystne, så det tænkte vi ikke over.

Resultaterne af de 11 forsøgspersoners eksperimentelle strabadser over en 10-årig periode gav forskerne indsigt i kroppens sanseapparat og dens reaktion på fremmede tyngdekraftsmiljøer – så som vægtløshed. Takket være deres vedholdenhed og dedikation bidrog forsøgspersonerne til en bedre forståelse af, hvordan køresyge fungerede, og hvordan man bedst kunne forberede og tilpasse sig selv til længere rumflyvninger.

De Elleve fra Gallaudets navne er listet her

  • Harold Domich
  • Robert Greenmun
  • Barron Gulak
  • Raymond Harper
  • Jerald Jordan
  • Harry Larson
  • David Myers
  • Donald Peterson
  • Raymond Piper
  • Alvin Steele
  • John Zakutney

Ovenstående er en oversat sammenskrivning af en anden artikel bragt på Knowridge.com.