Når vi roder lidt rundt i det

Nu er det efterhånden ikke nogen hemmelighed, at vores børn er tosprogede. Indimellem supplerer dansk og tegnsprog hinanden og indimellem, ja, så bliver det lidt noget sludder. En omgang hyggelig, drilagtig og ikke mindst mindeværdig samtale.

Det sker selvfølgelig også hos familier med et sprog, men det har jeg ikke så meget erfaring med. Jeg kan huske, at jeg som barn havde tendens til at bytte om på ordene ‘elevator’ og ‘radiator’, når jeg talte dansk.

Så jeg kørte i radiator på sygehuset, og lænede mig op af elevatoren, når jeg frøs. Eller det var i hvert fald det, jeg sagde.

Her er nogle eksempler på vores små sproglige oplevelser, og jeg er sikker på, at du selv sidder inde med nogle eksempler fra din egen barndom eller hvad dine børn angår.

Vi sidder ved middagsbordet og spiser. Vi bruger tegnsprog. Liva er på dette tidspunkt på 5 år:

– Mor, jeg vil gerne bede om Danmark, siger Liva.
– Danmark?, spørger jeg undrende.
– Ja, Danmark. Jeg er tørstig, insisterer Liva.
– Nååårh, du mener danskvand. Værsågod, min ven, svarer jeg.

Du, som ikke kan tegnsprog, undrer dig nok over, hvad det særlige ved situationen består af. Tegnet for ‘dansk’ og ‘Danmark’ er stort set ens, men det er mundbevægelsen, der afgør, om det er det ene eller det andet. Liva bruger tegnet, og siger med munden ‘Danmark’.
En anden samtale med yngstepigen, Rosa, er pudsigt nok en, som Liva også gjorde, da hun var på samme alder. Rosa er på dette tidspunkt ca. 3-4 år:

– Jeg vil gerne bygge en ugle!!, udbryder hun.
– Vil du bygge en HULE? Det kunne være hyggeligt, svarer jeg med et smil.

Ugle og hule rimer, men det er to vidt forskellige tegn, så Rosas ordvalg i dette tilfælde er lidt hyggeligt og underholdende.
Den tredje situation, jeg gerne vil fortælle om, foregik, da Liva var 4 år. Hun sidder og ser en tegnefilm på tabletten, og udbryder:

– Jeg kan ikke forstå engle.
– Engle, hvor ser du dem henne?, spørger Livas far.
– De snakker engle. Nej, jeg kan ikke forstå, hvad de siger, svarer Liva.
– Nååårh, de snakker engelsk. Ja, det er lidt svært at forstå engelsk, svarer Livas far.

Her blev ret jeg imponeret. Liva kendte nemlig ikke tegnet for engelsk, og valgte i denne situation at bruge et tegn for et ord, der lægger sig tæt op ad engelsk. Engel/engelsk – og jeg havde ikke overvejet, at man som 4-årig kunne finde på at lege med ord på på den måde.
Jeg roder stadig lidt rundt i det indimellem, især hvis det er et ord, hvor jeg mangler det rigtige tegn for.

Rosa går meget op i hvad vi skal have til aftensmad:

-Moaaar, hvad skal vi have til aftensmad?
-Vi skal have farsbrød (jeg bruger kombinationen af tegnet for ‘far’ og ‘brød’. Med andre ord sagde jeg på mundret dansk: Fars brød!), kartofler og brun sovs.

Rosa spørger ikke mere. Hun er meget tilfreds, fordi vi skal have brun sovs, som er en af hendes absolutte favoritter. Da maden kommer på bordet, udbryder Rosa undrende:

– Hvor er Fars brød??

Og jeg måtte jo så forklare, at det ikke havde noget med brød eller far at gøre, men at kødet hed farsbrød. Og så må vi jo blive enige om et tegn for farsbrød, og derfor må du endelig smide en kommentar, hvis du ligger inde med et godt tegn for det.