Fry har APD: Alle lydene mudrer sammen

17-årige Fry Hjørringgaard Jensen er en af de få danskere, der har hørelidelsen APD (Auditory Processing Disorder). Her fortæller hun om hvad det vil sige at ens hjerne, selv om man er hørende, slet ikke kan kan opfatte og behandle de mange lyde, som de fleste tager for givet.

Tekst: Fry Hjørringgaard Jensen
Foto: Privat

Lydene mudrer sammen. Jeg er forvirret. Jeg kan høre en ambulance, men jeg ved ikke hvor den kommer fra. Folk taler sammen. Jeg kan godt høre dem, men jeg ved ikke, hvad de siger. Lydene mudrer sammen igen. Det er en dejlig solskinsdag, hvor fuglene synger. Jeg er forvirret. Jeg kan ikke få øje på fuglene, men jeg ved, at de er her et sted.

Mit navn er Fry, og jeg går i 2.g på Aalborg Katedralskole, hvor jeg har bioteknologi, matematik og fysik, som mine linjefag. Ydermere arbejder jeg i min fritid som livredder og svømmeinstruktør for børn, unge og voksne. Og jeg skriver digte og noveller og er sammen med mine venner.

Da det blev opdaget

For to år siden blev jeg diagnosticeret med Auditory Processing Disorder. Personer med APD har oftest en normal hørelse, men hjernen kan ikke opfatte og dermed behandle lyden. Så selv om man teknisk set er hørende, kan man ikke forstå det samme som andre hørende.

Min APD blev opdaget, da jeg gik i 9. klasse. Her begyndte jeg at opleve større problemer, når jeg snakkede med folk, når jeg snakkede i telefon og især når lærerene underviste.

For at afhjælpe disse problemer bruger jeg til hverdag høreapparat. Derudover bruger jeg en Rogerpen (en trådløs mikrofon) når jeg for eksempel er på cafe med veninderne.

Til afhjælpning i klasseværelset har jeg fået bevilliget et FM-system. Jeg opfatter mig selv som hørehæmmet, selvom jeg ikke har et høretab. Men jeg opfatter mig selv som hørehæmmet, fordi min hjerne ikke forstår den lyd, jeg hører.

Lydene blandes sammen, men derfor kan jeg stadig høre det, når vandet løber, når fuglene synger, min forældres stemme. Men jeg kan ikke altid skelne ordene fra hinanden og få dem til at give mening.

1.g har helt klart været det hårdeste år for mig

Da jeg startede i 1.g på Aalborg Katedralskole, var vi alle lidt forvirrede omkring hvad APD egentligt var og hvad der kunne gøres ved det. Især var skolen forvirret og vidste ikke helt hvad de skulle gøre, da de aldrig havde haft en elev på skolen der var blevet diagnosticeret med APD. Jeg gik flere gange til min studievejleder i håb om han kunne hjælpe, fordi jeg gik glip af så meget i løbet af undervisningen. Senere fik min mor og jeg sporet os frem til noget der hed SPSU (Specialpædagogisk støtte), som er forskellige støtteformer, man kan søge om. SPSU sørger for, at man kan tage en uddannelse på lige fod med alle andre, selvom man har en funktionsnedsættelse. Min studievejleder fik søgt disse støtteformer og i 2.g fik jeg mulighed for, at benytte mig af FM-systemet.

Det var svært at følge med i timerne

På første semester i 1.g var det egentligt nemt nok at følge med. Men da undervisningen blev sværere og der skulle læres nyt, så begynde jeg at få svært ved at forstå hvad der blev sagt i undervisningen. Det hele blev heldigvis forbedret, da jeg fik de høretekniske hjælpemidler i 2.g. Men det betød til gengæld også, at jeg måtte læse op på en del ekstra her i 2.g.

I og med min “hørelse” blev værre, begynde mit ordforråd, at skrumpe og jeg fik svært ved at stave nogle ord, som jeg aldrig før har synes jeg havde problemer med at stave. Derfor tilbød skolens skrivevejleder mig, at komme på diverse læsekursuser og koncentrationskurser. Jeg har taget lidt med mig fra disse kurser, især måderne at arbejde på i forhold til afleveringer og struktur deraf.

Når jeg er nervøs bliver “hørelsen” værre

Jeg er sikker på alle kender det med, at være til eksamen. Man bliver helt nervøs og adrenalinen kører. Sidste sommer var jeg til en årsprøve i historie, og det var den første rigtige mundtlige prøve jeg havde haft på gymnasiet. Jeg var helt nervøs for hvad jeg skulle trække, om jeg var hurtig nok til at lave mit forarbejde og om hvad jeg kom til, at trække. Men aldrig havde jeg været så usikker på en prøve før. Da jeg sad inde hos min lærer og censoren kunne jeg mærke, at jeg var nervøs. Der var intet galt indtil jeg følte, at jeg ikke kunne forstå hvad min lærer sagde, og hvorfor han sad og grinte. Det blev meget sværere at få fat i hvad de sagde.

Tegnsprog ville lette en hel del

Jeg kommunikerer ikke med tegnsprog, men jeg finder det yderst interessant, at et sprog kan udtrykkes gennem tegn.

Hvor ville jeg ønske jeg kunne tale tegnsprog! Fordi jeg slider meget med at få fat i hvad folk siger, så det ville lette en hel del med tegnsprog. Før jeg fik APD ville jeg utroligt gerne læse til tegnsprogstolk, men det kan jeg jo ikke på grund af APD.

Jeg mener personligt, at det er en skam, at tegnsprog ikke er mere udbredt. fordi det er et smukt sprog og mange ville kunne lære en masse ved at kigge på kropsproget, fordi kropsproget siger så meget om en person.

Min fremtid med APD

APD kan helt generelt afhjælpes med høreapparater eller FM-system, men der er også andre muligheder. Derudover er det vigtigt at tage hensyn til personen ved hjælp af praktiske tiltag derhjemme og i skolen/arbejdspladsen.

Det kan jeg bekræfte. Jeg kan godt følge med i gymnasiet, men jeg skal sørge for en masse forholdsregler og ekstra læsning for at følge med. Det vigtigste er hjælpemidler såsom FM system og så forstående lærere og elever. På min skole går der en anden pige, der er hørehæmmet.

Min fremtid med APD håber jeg vil gå godt, men selvfølgelig skal jeg fortsat lære meget om min måde at tackle det på. Jeg lærer hele tiden meget om mig selv. Efter gymnasiet vil jeg gerne læse videre på universitetet. Gerne noget indenfor pædagogik og hørelse eller litteratur og sprog.

 

OM APD

APD er en betegnelse for de problematikker, nogle mennesker oplever ved bearbejdning og opfattelse af lyd. Personer med APD har oftest en normal hørelse.

For “almindelige mennesker” sætter en udefrakommende lyd en proces i gang i det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Dernæst modtages nerveimpulser via hørenerven og direkte ind til hjernen. Inde i hjernen fortolkes lydene, så de bliver forståelige for mennesket. Tilfældet for en, der lider af Auditory Processing Disorder er, at der sker en forstyrrelse i denne proces, så lyden ikke fortolkes og bliver forståelig for den enkelte.

Symptomerne for APD er forskellige fra person til person, dog er det typisk, at man har svært ved høre baggrundstøj, svært ved at huske talte informationer, svært ved at holde fokus, når andre lydindtryk observeres. Derudover kan det være anstrengende at klare telefonsamtaler.

Der har i langt tid været diskussion, samt spekulationer i forbindelse med undersøgelsen af personer med mistanke om APD. Det, der i dag bliver brugt til diagnosticering af Auditory Processing Disorder, er spørgeskemaer, lyttetest og audiologiske tests.

Det har indtil videre har det været svært, at finde tal på hvor mange der lider af APD i Danmark, men ifølge undersøgelser fra Tyskland og England lider 2-3 % børn af Auditory Processing Disorder.