SBU Sjælland: Det blev til sølv for det danske døve kvindelandshold

De tabte simpelthen til et bedre hold, fortæller træneren. Men en yderst velfortjent omgang sølv blev det til for kvindelandsholdet, der i lørdags kom i finalen i DBU Sjællands store finalestævne.

Foto: Dansk Døve-Idrætsforbund

Futsal-pigerne leverede et fornemt resultat lørdag, da det lykkedes dem at vinde en flot sølvmedalje i DBU`s futsal-turnering i A rækken.

Først mødte DDI´s futsal kvinder Team Østsjælland 2 Solrød i semifinalen. Derefter mødte de Allerød i finalen.

– Vi må bare erkende, at vi tabte til et bedre hold, der til dagligt spiller i Kvindeserie øst og ligger i den øverste halvdel. Med det in mente synes jeg det er et fantastisk resultat, fortæller kvindelandsholdets træner, Jesper Bang-Madsen, til Dansk Døve-Idrætsforbund.

– Jeg må sige at det en stolt træner der ser tilbage på en turnering hvor pigerne har udviklet deres spil og har vist deres potentiale og spillet nogle fantastiske kampe. Det lover rigtigt godt og jeg tror på at vi kan rykke os endnu mere frem mod EM.

EM afholdes i 2018, og nu gælder det kvalifikationskampene.

LÆS MERE OM KAMPEN

Dansk Døve-Idrætsforbund: DAME FUTSAL VANDT SØLV – DBU SJÆLLAND 2017

DSC_0116

Her ses hele kvindelandsholdet i fodbold lige efter kampen. Fra venstre: Lina Lipsjavicute, Brit Nøhr Pedersen, Anni Villadsen (anfører), Emma Tietze, Nana Søltoft, Stine Olsen (hørende), Maria Buch Klausen, Michala Christensen, Charlotte Brøndum, Morten Olsson (målmandstræner) og Jesper Bang-Madsen (landstræner)