Propper, der gør en forskel

Jeg har aldrig set nogen været direkte stolte over at bære høreapparater eller CI. Det har jeg nu. Min pige, Rosa, har haft julelys i øjnene de sidste dage.

Hun har nemlig fået propper til sine CI’er. Hun har valgt, at de skal have glimmer på.

Hun blev altså ikke præsenteret for alle mulige farvekombinationer til propperne. Det forhindrede jeg nemlig. Jeg lavede dødstegnet til prop-damen, så hun forstod at dette var ikke en mulighed. Ja, onde mor! Men jeg kan ikke have farvede propper. Men Glimmer – it is! Og de er ganske fine.

Den eneste nyttige funktion propperne har, er at de skal hjælpe Rosa med ikke at tabe sine CI’er så let.

Hun ved godt, at hun er lidt anderledes end de andre piger, men hun gider ikke længere have hårbånd på eller en snor fastspændt på sin trøje, som hindrer at propperne bliver tabt i sandkassen. Den gik ikke længere, så vi foreslog hende at hun kunne prøve propper, så CI’erne måske sad lidt bedre fast, og så hun bedre kunne mærke, hvis hun tabte en.

Hun har vist sine CI’er med glimmer propper frem til alle, som gider at se og høre på hende. Hun er simpelthen så stolt.

Børnene i børnehaven er blot nysgerrige:

-Må vi mærke?

Og så stikker de fingeren ind i hendes øre. Børn er så dejligt uformelle.

Rosa er stolt og udbryder:

– MOAR SE! de falder slet ikke af! Det føles som om jeg får massage i ørerne.

Jeg elsker, at hun oplever det som noget fantastisk. Tænk, at sådan nogle enkle propper har gjort hende mere selvstændig.