Kommentar: Vi skal blive bedre tolke

Tolkebranchen er i forandring, og det handler om at kunne følge med, skriver foreningen SKOPOS i dette debatindlæg, der er rettet til den anonyme tolkestuderende og hendes medstuderende – og resten af en branche, der er i forandring.

Af foreningen SKOPOS’ bestyrelse
Billede: Colourbox

Kære “Den anonyme tolkestuderende”
(og andre tolkestuderende)

SKOPOS er rigtig glad for loud.land bringer dine bekendelser. Der er nævnt rigtigt mange gode ting i indlægget. Tusind tak fordi du råber op og får sagt de ting, som andre også har på hjerte. Det gælder både tolkestuderende, tolke, døve, organisationer og tolkeforeninger.

Giv endelig ikke op, vi vil jer gerne!

Lige nu er det forandringens vinde, der blæser. Når det sker, vælger nogle at bygge læhegne, og andre bygger vindmøller. Bygger vi læhegn, er det ofte angsten og usikkerheden, der styrer os. Og lige nu kan den være svær at komme til livs. Det, at I føler jer “kørt ud på et sidespor” handler ikke om jer studerende, men om noget grundlæggende der sker inde i den enkelte tolk. Angsten for at miste. Sig selv, sin kollega, sin profession. Forandring er ikke altid sjovt.

I tolkebranchen har det f.eks betydet, at I er blevet udelukket fra den konventionelle praktik, og at vi har sagt farvel til mange gode kollegaer. Men nogle af de tolkekollegaer, som er blevet kastet rundt i vinden, de er her endnu; som freelancere, i et nyt firma eller som selvstændige. De er vigtige for os. For de har stået i den stridestes blæst og bygget vindmøller. De har fingeren på pulsen, og har måske, i kraft af, at de har fået en bredere berøringsflade, set noget, vi andre ikke kan se. De har favnet forandringen. Og tør vi det, så bygger vi vindmøller.

Og det er her I, tolkestuderende, kan blive vores redning. I er mindst lige så vigtige. I er ikke præget af den konventionelle tankegang. I ved ikke hvad der er “plejer” og “bør”, og I har en mere teoretisk tilgang til vores praksis. Med jeres hjælp, kan vi udnytte modvinden, og forhåbentlig skabe noget der er bedre. Men “det bedre” skal skabes i fællesskab, det tror vi på er afgørende vigtigt.

Alex Stensholm’s udtalelse om at tolke ikke kan tegnsprog nok, er lige så meget møntet på os tolke ude i marken. SKOPOS’ undersøgelse af “en god tolk” viser, at det generelt halter med tolkenes aflæsning af “modersmålstegnsprog”. Det at blive forstået, ligger på førstepladsen som det vigtigste, for hvad døve definerer som “en god tolk”. Vi er simpelthen ikke stærke nok i at aflæse.

Som den anonyme tolkestuderende også pointerer, så kommer vi aldrig til at tolke på modersmålsniveau. Men vi kan sætte fokus på det. Erkende, at det er sådan det er. Arbejde med det.

SKOPOS vil gerne være foregangsmænd for “det bedre”. I SKOPOS kan vi skabe den vigtige dialog, der skal til. Det fælles sprog hos os er dansk tegnsprog. Så samtidig med at vi bliver klogere på hinanden og den forandring vi står i, får vi tegnsprogstolke, med dansk som modersmål, en unik chance for at blive bedre aflæsere og tegnsprogsbrugere. I SKOPOS kan vi mødes på en fælles arena, som hverken er “vores” eller “deres”, men er vores allesammens – alle os, der har tegnsprog til fælles.

Vi vil gerne opfordre alle – døve som hørende, tolkebrugere som tolke, studerende som fungerende – til at deltage til vores kommende arrangementer omkring Projekt Kvalitetssikring. Lad os sammen tage hånd om kvaliteten af tegnsprogstolkning i Danmark.

Den 17. juni sætter vi fokus på kvalitet, og håber på at se rigtig mange. Gennem en række oplæg og workshops med bla. emnerne; CEFR, Tolkeuddannelse contra behov, deskriptiv etik, samarbejde og kvalitetsparametre, tager vi forhåbentlig første vigtige skridt til den fælles dialog om kvalitet.