Kommentar: En tolkebrugers tanker

Anonyme tolkestuderende: Jeg ved godt at du i din kommentar tager andre emner op som ikke har så meget med min video at gøre, men jeg vælger alligevel at svare dig fordi jeg føler der er mange vigtige punkter at diskutere.

Af Alex Stensholm

Tak til dig, den anonyme tolkestuderende, fordi du lagde et læserbrev på loud.land hvor du nævner min video hvor jeg kritiserer tegnsprogstolkenes tegnsprogskvalitet, og hvor jeg fortæller hvorfor jeg valgte at gå hen til lægen uden tegnsprogstolk fordi det var nemmere bare selv at tale på grund af den sproglige frihed, og af at der ikke var et mellemled.

Dansk tegnsprogstolkeuddannelse

Først vil jeg sige at jeg godt ved at den danske tegnsprogstolkeuddannelse kun er 3½ år lang. Det første år er der fokus på dansk tegnsprog, og den resterende tid omfatter tolkning, etik, praktik osv. Det er altså en uddannelse uden forudgående krav om dansk tegnsprog. Så kommer man ind og bliver sluppet ud for at tolke efter kort tids uddannelse.

For at jeg kunne blive oversætter mellem engelsk og dansk, har det krævet at jeg havde engelsk i folkeskolen og i gymnasiet, og på universitetet havde jeg så fem hele år kun med engelsk. Derefter kunne jeg komme ud og arbejde som oversætter. Der er altså en stor kontrast mellem dansk tegnsprog og engelsk, og dét ved jeg. Tegnsprogstolkeuddannelsen er ret utaknemlig på det punkt.

Få midler

Jeg ved også at tegnsprogstolkeuddannelsen har få midler fordi der er blevet skåret så meget ind til benet. I dag er der kun tre døve undervisere på UCC. Det er utaknemligt for jer tegnsprogstolke og for de tre døve undervisere fordi de skal repræsentere hele det danske tegnsprog på så kort tid. 3½ år! Eller faktisk kun det første år, så det er endnu mindre tid. Jeg ved godt at det er utaknemligt.

Svært at komme ind i døveverdenen

Jeg ved også at – og må også indrømme det – det er svært at komme ind i døveverdenen: døveforeningen, ungdomsklubberne og andet fordi den sociale norm er så stærk i døveverdenen. Vi har en tendens til at se noget udefra som noget ”specielt” fordi vores fælles minder og fællesskab er så stærke. Lige dér mener jeg godt at vi kan gøre det bedre. Jeg vil dog fortælle at jeg faktisk har haft tegnsprogstolke som venner i en overgang, men de er forsvundet over tid. Jeg tænker at det måske er fordi de er hørende. Jeg er vant til at venskaber holder i meget, meget lang tid – hele livet, og det er en af de ting der er typisk døve. Det er en kulturforskel, men det er også dét jeg ved.

At tolke

Jeg ved også at det er noget af en mundfuld for jer med så kort tids uddannelse at komme ud og tolke på arbejdspladser og uddannelsessteder. Det er også ret voldsomt at tolke på universitetsniveau med så kort tids uddannelse. Det er virkelig utaknemligt.

Tolkning og dansk tegnsprog

Jeg ved også at tolkesproget og dansk tegnsprog er to forskellige ting. Når man tolker, er sproget en anden type end når man slapper af og snakker med en som behersker dansk tegnsprog.

Faktisk er alt det du skriver, noget jeg ved, og jeg er også helt enig med dig. Nu er du klar over det.

Modersmål

Du siger ”Jeg ved ikke hvordan det er at være døv. Der har jeg heller ingen erfaring. Men jeg har til gengæld, som alle andre, altid en idé og en bevidsthed om, hvordan jeg vil udtrykke mig.”. Det er jeg enig i, og det har jeg også.

Forskellen mellem dig – eller jer tegnsprogstolke – og mig er at jeg er døv, født døv, jeg har fået dansk tegnsprog, og det har været mit sprog hele mit liv. Jeg er 42 år gammel, så det er altså 42 år med dansk tegnsprog, og jeg har brugt sproget med mine venner. Det er dansk tegnsprog hele tiden. Du – eller de fleste af jer tegnsprogstolke – har kun haft 3½ år. Nogle tegnsprogstolke har haft mere, men generelt er det 3½ år – og dét er altså svært at konkurrere mod det helt fulde danske tegnsprog som døve bruger. Det er jo helt umuligt! Og det er i dén forbindelse at jeg siger at det er tydeligt at der er en klar niveauforskel. Sådan er det bare.

Dansk tegnsprog er altså mit modersmål, og I tegnsprogstolke kommer udefra, og det betyder at jeg faktisk har mere ret til at tage emnet op og sige tegnsprogstolkeuddannelsen resulterer i en lavere tegnsprogskvalitet. Det handler ikke om at jeg vil gokke tegnsprogstolkene i hovedet. Det jeg vil se på, er dansk tegnsprog, og hvordan vi kan højne kvaliteten. Da jeg sagde dét med lægen, var simpelt hen fordi det var dejligt at være sprogligt fri, og hvorfor jeg tog det op i min video, er fordi jeg mange gange har oplevet svingende kvalitet hos tegnsprogstolkene. Det svinger virkelig meget.

Peru – og kvalitet

Et eksempel er at jeg lå på operationsbordet (til CI-operationen). Sygeplejersken kom og sagde at jeg var en stor og tung mand at bære. Jeg sagde at jeg plejede at være endnu større, men fordi jeg havde været i Peru på vandreferie, var jeg blevet mindre. Tegnsprogstolken forstod ikke PERU. Jeg gentog tegnet, men det forstod tolken ikke. Jeg stavede så P-E-R hvorefter jeg blev afbrudt af tolken fordi denne ikke forstod det. Jeg skulle gentage det. Jeg var endnu langsommere, men alligevel nåede jeg kun til P-E da jeg igen blev afbrudt med en undskyldning. Denne gang nåede jeg P-E-R-U – endnu langsommere, men tolken forstod det ikke. Jeg prøvede en sidste gang, men kom kun til P da jeg kunne se på tolkens ansigt at det ikke var blevet opfanget. Jeg valgte så at sige ”Peru” til sygeplejersken. Sådan. Det havde kun taget ét sekund mod alle forsøgene over 30 sekunder. Det er faktisk ikke det eneste eksempel – der er endnu flere.

Min pointe med lægesamtalen var at lægen og jeg stod på fuldstændigt samme sprogniveau – vi forstod hinanden – præcis på samme måde når jeg taler med en døv på dansk tegnsprog. Det er på fuldstændigt samme sprogniveau. Jeg vil også understrege at jeg virkelig kan se om en person er tegnsprogstolk eller hørende alene ved at se på deres danske tegnsprog. Det er virkelig tydeligt. Det ER også meget svært at lære dansk tegnsprog, og der er så mange faktorer som gør det svært for folk uden for døveverdenen at lære dansk tegnsprog. Det ved jeg.

Hvad kan vi gøre?

Derfor synes jeg godt vi kan tage emnet op og diskutere om døve fx skal være bedre til at tage imod tegnsprogstolkene i døveforeningerne, ungdomsklubberne – eller få nogle tegnsprogstolke som venner. Som nævnt tidligere havde jeg flere tegnsprogstolke som venner hvor vi lærte hinanden mange ting, og det er jo kun positivt. Det er det jeg tror døve skal være bedre til.

Paradokset med Dansk Tegnsprogsråd og andre ting

Der er dog mange ting som er utaknemlige i døveverdenen. Vi har dansk tegnsprogsråd, men hvem sidder dér? Fire hørende og en døv. Fire hørende! De kan ikke engang flydende dansk tegnsprog. Jeg husker en aften i 2016 hvor Dansk Tegnsprogsråd kom i døveforeningen på Brohusgade fordi de gerne ville vide hvad de skulle arbejde med inden for dansk tegnsprog. Der kom mange dén aften. De personer der var med fra Dansk Tegnsprogsråd, brugte tegnsprogstolk mens vi brugte dansk tegnsprog. Hvorfor? Repræsenterer Dansk Tegnsprogsråd måske ikke dansk tegnsprog, men alligevel brugte personerne tegnsprogstolk? Det er det samme med tegnsprogstolke som holder møder om dansk tegnsprogstolk, men de bruger slet ikke sproget. De bruger dansk. Det er det jeg mener: mange ting er mystiske når det kommer til døveverdenen og dansk tegnsprog.

En del af det handler også om manglende erkendelse og anerkendelse af at dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog. Jo mere man bruger sproget, jo bedre. Jeg taler da ikke dansk når jeg arbejder med engelsk!

Jeg vil gerne mødes med tegnsprogstolke, og jeg vil gerne have vi kæmper mere og for at vi får flere penge til tegnsprogstolkeuddannelsen – måske forlænge den til fem år, måske med forudgående krav om dansk tegnsprog, men så er problemet at der nok kommer færre ansøgere.

Og fremtiden ser ikke specielt lys ud for døveverdenen, og jeg hører jo også efterhånden historier om at der er ved at være for mange tegnsprogstolke.

Hold kæft, hvor har I tegnsprogstolke et utaknemligt arbejde, men jeg er glad for at I findes!