Kommentar: Bliver børn som Benjamin frarøvet deres sprog?

I har måske set Moderne Mirakler, som blev sendt på DR2 i går. Jeg er med, fordi jeg fik cochlear implant, og den 5. december 2016 fik jeg lyd på. Jeg vil dog ikke tale om mig selv, men derimod om 2-årige Benjamin som også var med i programmet.

Alex Stensholm har læst engelsk på Københavns Universitet med speciale i oversættelsesvidenskab. Han har også dansk, islandsk og lingvistik som sidefag og behersker dansk tegnsprog, svensk tegnsprog, dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og islandsk.

Se også: DR-program: Moderne mirakler

Dette debatindlæg i tegnsprogs-version:

Benjamin blev født døv, og da de opdagede han var døv, fik han høreapparat på, og nu får han så cochlear implant – ligesom mig. I programmet giver forældrene udtryk for at de håber at cochlear implant-operationen giver ham et sprog. Det der slog mig da jeg så programmet, var at Benjamin som 2-årig ikke havde noget sprog. Det føltes som knivstik på min krop! Det gjorde virkelig ondt. Jeg bliver så ked af det på forældrenes og Benjamins vegne.

At leve i to år uden sprog! Simpelt hen fordi forældrene blev opfordret af systemet og lægerne til ikke at bruge ”tegnsprog” fordi han så ville blive afhængig af det. Han fik høreapparater på og skulle lære at tale. Hvad jeg så, var et toårigt barn uden sprog. Det gjorde ekstra ondt på mig fordi jeg også tænkte på dengang jeg var to år gammel. Dengang havde jeg både dansk tegnsprog og dansk. Jeg vekslede mellem dem afhængigt af hvem jeg talte med. Som toårig havde jeg allerede mange tegn (dansk tegnsprog) og ord (dansk). Jeg kender også mange toårige som har meget mere sprog end Benjamin.

Derfor gør det så ondt i min krop. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Hvordan kan man etisk set sige at nul sprog er bedre end ”tegnsprog”? Det forstår jeg bare ikke.

De hørende mennesker som ser denne video, har jeg en bøn til – de af jer som ser døveverdenen som noget eksotisk, som ser mig Alex her bruge dansk tegnsprog. Egentlig kan jeg godt tale, men jeg har valgt mit modersmål fordi jeg vil vise jer nogle gode tips.

Når man føder et døvt barn, og hvis vi forestiller os at der ikke er noget sprog mellem 0 og 2 år fordi ”tegnsprog” skader, og at det ikke går så godt sprogmæssigt med dansk, så er det jo egentlig faktisk bedre at lære barnet nogle basistegn.

Basistegn
Faktisk har dansk tegnsprog mange basistegn som kan bruges i mange forskellige situationer.

1. SPISE – tegnet for SPISE2:28 i videoen
2. MAD – tegnet for MAD2:35 i videoen
3. KOM – tegnet for KOM2:45 i videoen

Hvis man så bruger ovenstående til Benjamin eller et ”tilsvarende barn”, lærer barnet hurtigt at koble disse tegn med tingene som de repræsenterer. Altså når forældrene bruger tegnet for KOM, ved barnet efter gentagne gange at det betyder at barnet skal komme, og når der er tegnet for MAD/SPISE, har barnet jo gennem kommunikation fundet ud af at det er mad. Tegnet MAD/SPISE bliver forbundet med det mentale billede af mad, og af noget som lugter godt. Børn er så hurtige til at lære sprog. Så hvis man bruger tegnene KOM + SPISE/MAD, så er der allerede en forståelig kommunikation. Det er da bedre end 0 sprog, ikke?

Et andet tip: jeg bemærkede også at forældrene sige at de ikke kan sige til Benjamin at de skal over til bedstemor fordi han ikke har sproget.

4. MOR – tegnet for MOR3:38 i videoen
5. MORMOR – tegnet for MORMOR3:48 i videoen

Hvis man bruger tegnene for KOM + SPISE + MORMOR, vil barnet forstå det som at barnet skal komme fordi der er mad og noget med mormor (måske skal vi hos mormor). Pludselig er der mange beskeder ved hjælp af disse tre basistegn. Det er jo virkelig lækker information for barnet! Også dér er der jo kommunikation. Barnet kan jo lære at tale bagefter i dette tilfælde! Men bare fra 0 til 2 år uden sprog, jamen, så er det jo godt med selv basistegn som dækker perioden.

Et tredje tip:

6. JEG – tegnet for JEG4:35 i videoen
7. DU – tegnet for DU4:40 i videoen
8. ELSKER – tegnet for ELSKER4:50 i videoen
9. DIG – tegnet for DIG4:55 i videoen

Benjamin ser på dig, og du siger tegnene for JEG + ELSKER + DIG og giver ham et kys. Næste gang gør du det samme igen. Eller brug tegnet for KOM. Så kommer barnet gående fordi det har lært hvad KOM betyder. Så siger du JEG + ELSKER + DIG (se 5:15 i videoen) efterfulgt af et kys.

Benjamin lærer jo hurtigt betydningen af disse ting. At han skal komme, og han finder hurtigt ud af at det er fordi forældrene vil sige at de elsker ham, og det bliver jo forbundet med et kys på panden, munden, kinden – eller et kram. Benjamin vil opleve det som en kommunikation. Det er virkelig små, men betydningsfulde ting.

10. BIL – tegnet for BIL5:40 i videoen

Prøv så at bruge tegnene:

KOM + SE + BIL (og peg på bilen) – 5:50 i videoen
KOM KOM + SE + BIL (peg på bilen) – 5:55 i videoen
KOM + SE + MORMOR (peg på mormor) – 5:58 i videoen
KOM + SE + MAD (peg på maden) – 6:02 i videoen

Ser det ikke simpelt ud? Pludselig er der mange muligheder for kommunikation allerede i alderen 0 til 2 år.

”Tegnsprog” er ikke internationalt, men vi har ikoniske (eller ”naturlige”) tegn, for eksempel

11. REGN – tegn for REGN6:18 i videoen

Tegnet ser sådan ud fordi det ligner regnens bevægelse når det regner. Andre tegn du kan bruge, er

KOM + KOLDT/FRYSE (udenfor – hvis barnet fx er udenfor)
KOM + VARMT/SVEDE (udenfor – hvis barnet fx er udenfor)

12. SOL – tegnet for SOL – 6:35 i videoen

Sådan kunne jeg blive ved.

Har systemet svigtet?
Derfor er det for mig totalt uforståeligt at systemet har svigtet begge forældrene i den grad. Stakkels dem! Jeg er slet ikke sur på dem, men jeg bliver forbandet sur på systemet. At direkte opfordre til nul sprog, og at det skulle være bedre end basistegn og tegnsprog. I skal jo også huske på at børns hjerne er som en svamp. Smid svampen i vandet, og den suger vand til sig uden problemer. Sådan er det også med børn – de bliver hurtigt gode til sprog.

Nu kommer vi så til mig. Jeg har jo selv oplevet at komme på Gentofte Hospital hvor de så fortæller mig at mit modersmål ikke kan bruges. Jeg må indrømme jeg bliver ked af det når jeg får fortalt at mit modersmål, dansk tegnsprog, skal ud. At det ikke dur. Men det er jo et fuldt funktionelt sprog. Hvordan kan DE vurdere at mit modersmål ikke er godt nok til mig? Jeg forstår det ikke, men det har jeg oplevet så mange gange.

Dansk tegnsprog et selvstændigt sprog
Før jeg slutter, vil jeg bemærke at dansk tegnsprog er et selvstædigt sprog, og måske har I tænkt hvorfor det er så svært at lære dansk tegnsprog? Det er jo klart. Det er jo et helt sprog. Det er jo heller ikke nemt at lære engelsk, og heller ikke tysk. Det er det samme med dansk tegnsprog.

En anden ting I måske har undret jer over, er hvorfor tegnsprog ikke er internationalt. Lad os tage dansk tegnsprog og engelsk tegnsprog (som kaldes BSL, British Sign Language) som et eksempel. De udvikler sig i to forskellige miljøer. Disse to miljøer kommunikerer ikke sammen. Derfor udvikler dansk tegnsprog i den ene retning mens engelsk tegnsprog gør det i den anden retning.

Fx kan jeg flydende dansk og svensk tegnsprog, mindre engelsk tegnsprog og lidt amerikansk tegnsprog, men jeg forstår ikke et muk af japansk tegnsprog. Derfor er dansk tegnsprog og dansk for mig to fuldstændigt selvstændige sprog, og jeg bruger dem alt efter hvem jeg taler med.

Så hvis man kan se at det ikke går godt for barnet, i dette tilfælde, Benjamin, er det jo vel egentlig bedre at give barnet et visuelt sprog, i Danmarks tilfælde dansk tegnsprog, så barnet lærer at kommunikere. Det bedste er jo at give døve børn alle de muligheder der findes, og det omfatter altså også et selvstændigt sprog som ”dansk tegnsprog” allerede fra starten. Børn lærer hurtigt.

Bare se på mig! Det er jo gået godt. Jeg har lært dansk tegnsprog, og jeg har lært at tale. Jeg er ikke skadet af det.

Men tænk endelig på mine små papirlapper. Brug dem til at lære nogle tegn.

Det var så mine tanker i dag, og jeg håber for forældrene og Benjamin at han får indhentet så meget sprog som muligt. Alt det bedste til dem!