Døve uden sprog – en dokumentar på DR

Hvad gør man, når man er født døv i en lille landsby ude på landet, og ingen af ens familie aner en disse om tegnsprog? Man vokser simpelthen op uden et sprog. Det er den barske virkelighed for mange unge døve i udviklingslande som Uganda.

Af Cathrine Mejdal

DR viser torsdag den 23. februar kl. 13.30 en britisk dokumentar fra 2014, der handler om døve børn i udviklingslande. Mange af de døve børn lever uden mulighed for at kunne kommunikere med omverdenen, fordi de aldrig har lært tegnsprog og heller ikke har haft mulighed for at komme i skole eller møde andre døve.

Den engelske journalist, Kiki King, tager i programmet ud på landet i Uganda for at møde nogle af landets mest isolerede børn og de voksne, som hjælper dem med at finde deres egen stemme.

Fraklippede scener på YouTube
En af de unge døve, som Kiki King møder, er den 15-årige Patrick, hvis historie vi ikke oplever i ovenstående dokumentar. Du kan dog møde ham i de to YouTube-klip nedenunder.

Patrick – alene i verden

 

Patrick, 10 uger efter at han har lært ugandisk tegnsprog